KL: Lokaldemokratiet udhules af statsligt bureaukrati

KL har på dagen for det første møde i årets økonomiforhandlinger med regeringen offentliggjort et nyt katalog med 25 eksempler på, hvordan regler, detailkrav og tilsyn fra staten ifølge landsforeningen skaber ekstra administration i kommunerne - og udhuler lokaldemokratiet.

Eksemplerne illustrerer, at der bag de enkelte regler findes overordnede tendenser, hvor staten hele tiden skaber nyt bureaukrati for kommunerne. Fx er dokumentationskravene for omfangsrige, og kontrollen med puljemidler har taget overhånd, mener KL.

- De her eksempler vidner om et statsligt bureaukrati, der er gået over gevind. I en situation, hvor velfærden i kommunerne er under et kæmpestort pres – og regeringen samtidig vil spare milliarder på kommunernes administration – er det uholdbart, at vi skal bruge mere og mere tid på at dokumentere, tælle og registrere frem for på borgerne. Den udvikling skal ændres, siger formand for KL Martin Damm (V).

Tid og penge

Krav om omfattende dokumentation i forbindelse med klagesager stiller ofte kommunerne i en situation med "omvendt bevisbyrde", hvor der kræves så meget arbejdskraft, at det ikke står mål med at vinde en sag. Som eksempel nævnes en klage til Ankestyrelsen om egenbetaling fra en borger på et bosted. Kommunen skulle her lave en individuel vurdering af borgerens brug af internet og tv. Et stort administrativt arbejde i forhold til, at den samlede udgift til tv, internet og rengøring var beregnet til 160 kr.

Ukoordinerede tilsyn fra flere instanser fx i forhold til ældreområdet på tværs af Sundhedslov og Servicelov giver ofte kommunerne dobbeltadministration. Et eksempel kan være et center for træning og rehabilitering, med tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Fødevaretilsynet og egne interne tilsyn. Hvert af tilsynene kræver timers forberedelse og krav til dokumentation.

Et tredje eksempel på statslig kontrol, der koster timer og penge i kommunerne, er dokumentationskrav og detailkontrol med minimumsnormeringerne på dagtilbudsområdet. Her er kommunerne pålagt systemer, hvor der på institutionsniveau kan trækkes statistik fra. Til og med 2030 vil det koste kommunerne mindst 66 mio. og meropgaven vil tage tid fra det pædagogiske arbejde med børnene.

- Velfærd handler i høj grad om mødet mellem borgeren og medarbejderen. Mellem barnet og pædagogen. Elev og læreren. sosu-assistenten og den ældre. Bureaukrati og papirarbejde reducerer tiden til dét møde. Derfor skal vi have ryddet op og ryddet ud. Regeringen må lægge hånden på kogepladen og levere reel afbureaukratisering af de mange statslige regler, der i stigende grad lægger kommunerne i en bureaukratisk spændetrøje, siger KLs næstformand Jacob Bundsgaard (S).

Otte benspænd

Kataloget fra KL har inddelt ekspemplerne i otte kategorier af såkaldte administrative benspænd:

• Den statslige kontrol er for ofte uden fokus
• Omfattende dokumentationskrav ender i kommunens administration
• Lovgivningen er ikke digitaliseringsklar
• Staten flytter administrationen til kommunerne uden finansiering
• Kontrollen med puljemidler har taget overhånd
• Ukoordineret lovgivning og tilsyn giver dobbeltadministration
• Uklare GDPR-regler er alt for ressourcekrævende
• Detailregulering trækker resourcer ud af kommunerne.

Lokaldemokratiet udhules

Kl peger også på en udvikling, hvor statens styrelser og departementer er vokset voldsomt i perioden fra 2016 til 2022 med henholdsvis 41 og 32 pct., mens antallet af administrative medarbejdere i kommunerne kun er vokset med 2,4 pct. En udvikling, der medfører, at beslutninger om den lokale velfærd i stigende grad træffes af statens styrelser fremfor af lokalpolitikerne.

- Vi ser i disse år en bevægelse, hvor vores tillidsbaserede lokaldemokrati med skjulte, men hastige skridt i stigende grad bliver fortrængt af et statsligt tilsyns- og kontrolstyre. Den udvikling er dybt bekymrende, siger Martin Damm. Han suppleres af Jacob Bundsgaard:

- Skal velfærdssamfundet overleve på langt sigt, kræver det både en klar politisk prioritering af, hvad vi kan – og ikke kan – levere af velfærd, en grundig forventningsafstemning med borgerne og en grundlæggende afbureaukratisering startende med det bureaukrati, staten pålægger kommunerne. Det skal vi have en alvorlig snak med regeringen om, og det starter i årets økonomiforhandlinger, siger han.

Se KLs katalog over bureaukratiske benspænd her.