KL hilser aftalen om Børnene Først velkommen, men efterlyser mere tillid, færre proceskrav og tilstrækkelige midler til at kommunerne kan leve om til aftalens intentioner.
- Der er mange gode takter i den nye aftale. Vi er glade for, at aftalepartierne har lyttet til resultaterne fra både frikommuneforsøgene og kulegravningen og banet vejen for en enklere lovgivning, der skaber fleksibilitet og gode rammer for det socialfaglige arbejde, siger formanden for KL’s Socialudvalg, Viborg-borgmester Ulrik Wilbek (V).
Han peger dog på at der samtidig indføres der nye proceskrav, som fx krav om forældrehandleplaner, og nye sagsskridt i form af ”Second Opinons” og ”følg-og-forklar-principper”, der i højere grad inddrager Ankestyrelsen i kommunernes vurderinger.
- Det er vigtigt, at der er tillid til kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. De frikommuneforsøg der har været på området, har vist at regelforenkling og fokus på den faglige indsats er til gavn for de udsatte børn og deres familier, siger Wilbek som også peger på spørgsmålet om finansiering.
- Det er ikke gratis at have ambitioner. Især flere anbringelser kræver en tilstrækkelig økonomitilførsel. Vi må ikke komme i en situation, hvor de økonomiske hensyn bliver styrende for, hvad det er for en indsats barnet og familien får. Derfor skal der følge tilstrækkelige midler med, siger Ulrik Wilbek.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.