Der er ros fra KL’s formand til regeringen for at give syv kommuner frihed til at drive folkeskole, dagtilbud og ældrepleje de næste tre år. Allerede nu er der dog flere områder, hvor man efter KL's opfattelse kan sætte ind med mere tillid og lokal ledelse – blandt andet på beskæftigelses- og socialområdet.
Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed i tre år på et udvalgt velfærdsområde. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning.
Helsingør, Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg kommuner får mulighed for at fravige alle regler, lovgivning og dokumentationskrav på folkeskoleområdet, dagtilbudsområdet og ældreområdet. Det skal lægge sporene til regeringens bebudede nærhedsreform.
KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) kvitterer for, at regeringen nu sætter gang i arbejdet med en meget tiltrængt reform, der lægger mere ansvar ud lokalt.
- Alt for ofte støder vi i kommunerne på lovgivning og dokumentationskrav, som står i vejen for, at vi kan levere en ordentlig indsats over for borgerne baseret på faglighed, lokale forhold og sund fornuft. Derfor er det rigtig godt, at der nu sættes et arbejde i gang for at gøre op med de mange regler, der dominerer velfærdsområderne, siger Jacob Bundsgaard.
Vi skal i gang allerede nu
Forsøgene skal løbe over de næste tre år, og KL-formanden ser frem til at høste erfaringerne på de tre områder. Men han peger samtidig på, at der allerede nu er flere andre steder, hvor man kan sætte ind med mere tillid og lokal ledelse uden at afvente forsøgene.
- Vi har gjort os en masse erfaringer under coronakrisen, som vi allerede nu kan trække på. Fx på beskæftigelsesområdet, hvor krisen har vist os, at vi kan levere en indsats, som borgere, virksomheder og medarbejdere er glade for, helt uden statslig kontrol og styring. Men også på ældreområdet har vi set, at der er brug for handling allerede nu. Vi skal have flere ledere tæt på kerneopgaven, og vi skal have fokus på kulturen og fagligheden på det enkelte plejehjem, siger KL-formanden.
De erfaringer bør vi allerede nu lære af og bruge som afsæt til et opgør med det regeltyranni, der dominerer flere områder, mener Jacob Bundsgaard.
- Beskæftigelsesområdet er nok det velfærdsområde, der er allermest regelstyret. Når det ikke er blandt forsøgsområderne, håber jeg, at det er et signal om, at vi allerede nu kan få sat skub under arbejdet med at flytte fokus hen mod fagligheden og den lokale ledelse. Det er der brug for, siger Jacob Bundsgaard.
På samme måde er der på socialområdet et stort behov for at nytænke regelgrundlaget, så kræfterne i højere grad kan bruges på det, der giver værdi for borgerne.
- Her har vi allerede nogle rigtig gode erfaringer med helhedsorienterede indsatser og med frikommuneforsøg, som vi godt kan begynde at arbejde videre med. På området for udsatte børn er nogle kommuner fx forsøgsvist blevet sat fri af lov- og dokumentationskrav for at kunne prioritere mere tid til direkte dialog med familien. Det har givet både tilfredse børn og forældre, tilfredse medarbejdere og hurtigere indsatser, siger Jacob Bundsgaard.
Vigtigt med kommunal retning
KL’s formand mener også, at kommunerne skal se indad og gøre op med den kommunale overstyring. Men han understreger, at det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne fortsat er med til at sætte retning og være den støttende hånd i ryggen på de kommunale institutioner.
- Den enkelte skole, daginstitution eller plejehjem er ikke sit eget lille mikrokosmos. De er en del af et større kommunalt fællesskab, hvor alle dele hænger sammen og understøtter hinanden for at sikre, at borgernes har en tryg og god hverdag. Her har kommunalpolitikerne en vigtig rolle i at sikre, at der bliver sat en overordnet retning. Og så skal ansvaret for at udfylde de rammer lægges meget mere ud til de lokale ledere og medarbejdere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
