
Bolden ligger nu hos staten, lyder det fra KL, efter Forsyningstilsynet og Energistyrelsen har afvist KL's såkaldte "dødsliste", altså planen for hvilke forbrændingsanlæg, der kan lukke for at leve op til klimaaftalen for affaldssektoren. Den politiske aftale blev indgået i juni og skal blandt andet øge genanvendelsen og reducere affaldsmængden i 2030 med 30 pct.
- KL har leveret, hvad forligskredsen har bedt os om, men det skal ikke være en hemmelighed, at det har været en kompleks og omfattende opgave, der skulle løses på meget kort tid, siger Frederikshavn-borgmester og formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, Birgit S. Hansen (S).
Myndighederne kan ikke godkende KL's bud på de 10 anlæg, som er mindst effektive og mindst miljørigtige, fordi KL ifølge myndighederne blandt andet ikke i planen har dokumenteret tilstrækkeligt, at det faktisk er de 10 mindst effektive anlæg, KL har peget på. Ifølge den politiske aftale betyder det, at sektoren skal åbnes for konkurrence.
- Vi har gennem hele processen holdt myndighederne orienteret om, hvilke parametre planen bygger på. Hvis de ønsker at inddrage andre miljøparametre, fordele omkostningerne anderledes eller se på andre alternativer til energiforsyning, står det dem frit for. Men KL vil ikke udarbejde et bud på en ny plan, siger Birgit S. Hansen.
- Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi: liberalisering af området. Derfor er vi ikke overrasket over myndighedernes dom, og afventer nu en melding fra Christiansborg, siger hun.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.