KØBENHAVN: Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har ifølge Berlingskes oplysninger rejst en personalesag mod kulturchef Bjarne Fey, der har haft det overordnede ansvar for spillestederne Amager Bio og BETA. De senere måneder har han desuden været fungerende leder for spillestederne, skriver avisen.
Bjarne Fey er i dag såkaldt bydelsleder for Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner i området Amager Øst. Indtil for knap et år siden havde han ansvaret for hele Amager. Han har siddet i Københavns Borgerrepræsentation for SF. Ifølge avisens aktindsigt har han på et besøg i Hamborg i 2019 brugt et kommununalt betalingskort til restaurantsbesøg for to til henholdsvis 2.000 kr. og 1.400 kr.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få oplyst, om lederen også er hjemsendt. Men Kultur- og Fritidsforvaltningen bekræfter over for avisen, at to andre medarbejdere "p.t. varetager ledelsen i Amager Øst, som Amager Bio og BETA er en del af". Kultur- og fritidsudvalget blev på et møde torsdag orienteret om en igangværerende undersøgelse om bilags-sager.
Som omtalt i sidste måned har både direktion og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) været rystede over omfanget af bilag for bl.a. dyre restaurantbesøg med en daværende chef og fem medarbejdere fra Amager Bio. Kommunen nedsatte derfor en kontrol-task force til at gennemgå bilag fra spillesteder og kulturhuse.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.