Københavns folkeskoler har fået en mere blandet elevsammensætning

KØBENHAVN: I 2010 havde 16 skoler svarende til hver fjerde folkeskole i København en elevsammensætning med over 50 pct. tosprogede elever. Det antal skoler er i dag næsten halveret.

Samtidig har langt flere skoler fået en elevsammensætning, som svarer nogenlunde til gennemsnittet på 27 pct. tosprogede elever i København. Således er antallet af skoler med 20-35 pct. tosprogede elever vokset med omkring 50 pct. fra 15 skoler i 2010 til 22 skoler i 2019.

- Det er en enormt positiv udvikling for integrationen og chanceligheden, at vi er lykkedes med at få en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever i København. Det er en afgørende forudsætning for vellykket integration, at Anders og Frida møder Fatima og Ahmed i skolen og omvendt. Vi arbejder målrettet med at sikre, at folkeskolen fortsat skal være stedet, hvor vi mødes på tværs af etnisk, religiøs og social baggrund, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Stort set alle de københavnske folkeskoler, som i 2010 havde et flertal af tosprogede elever, har oplevet er markant fald i andelen af tosprogede elever over de seneste ti år.

Byen vokser
Og omvendt har en række skoler med meget få tosprogede elever fået en mere mangfoldig elevsammensætning med en andel af tosprogede elever, der i højere grad minder om gennemsnittet for København.

- En god del udviklingen skyldes, at byen vokser, og væksten i børnetallet er båret af børn med dansk oprindelse. Men det er ikke hele forklaringen. Andelen af tosprogede børn på vores folkeskoler er samlet set kun faldet med fem procentpoint. Men vi kan se, at de er blevet langt mere jævnt fordelt. Mange skoler har fået en markant mere balanceret elevsammensætning som bedre afspejler gennemsnittet i byen, siger Jesper Christensen.

Børne- og ungdomsborgmesteren peger på en række forhold og tiltag, som har været med til skabe en mere blandet og mangfoldig elevsammensætning på folkeskolerne i København:

Byudvikling - Beboersammensætningen har ændret sig i nogle kvarterer. København vokser med cirka 1.000 børn i skolealderen om året. Flere børnefamilier bliver boende i byen, og væksten i børnetallet er båret af børn af dansk oprindelse

Flere københavnere vælger folkeskolen til - Mens tendensen på landsplan går mod, at flere vælger en privatskole, så har de københavnske folkeskoler siden 2015 oplevet en lille stigning på to procentpoint i andelen af børn, som går i folkeskolen

Københavnermodellen - Sprogligt udfordrede børn kan få tilbud om en plads på en anden skole end distriktsskolen, hvis den i forvejen har mange sprogligt udfordrede børn. Modellen flytter primært tosprogede børn fra Nørrebro til Østerbro.

Etnisk optagelseskriterium - I 2011 indførte København et indskrivningskriterium, som betyder, at børn som bidrager til fordelingsintentionerne i kommunen, optages før andre elever, hvis de gennem det frie skolevalg søger en anden skole end distriktsskolen.

Byggeri af nye skoler - Løbende ændringer af skoledistrikter

Sammenlægning af skoler - Fx blev Hillerødgades Skole med 98 pct. tosprogede elever nedlagt i 2012 og distriktet fordelt ud på en række andre Nørrebro-skoler.

MG