KØBENHAVN: Et flertal på 39 af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer står bag budgetaftalen for 2021, der har velfærd og byudvikling (Lynetteholm) som hovedtemaer.
Til minimumsnormeringer i daginstitutioner afsættes 450 mio. kr. over fire år, således at der vil være en voksen for hver tre børn i vuggestuerne og for hver seks børn i børnehaverne. Endvidere indledes planlægning af to nye folkeskoler på Amager og i Nordhavn og til nye skolebygninger på Nørrebro og i Valby.
Budgetaftalen hviler på den forudsætning, at der sammen med staten skal arbejdes videre med at etablere den kunstige ø Lynetteholm mellem Nordhavn og Refshaleøen. Aftalepartierne vil i den forbindelse arbejde for en Østlig Ringvej i en sænketunnel langs Amagers øresundskyst og en metrolinje under havneløbet. Aftalen rummer desuden en garanti på 400 mio. kr. for at sikre finansieringen af et kystlandskab på Lynetteholm ud mod Øresund.
Der er ingen skatteforhøjelse i budgetaftalen, selvom København var blandt de 26 kommuner, der i forbindelse med udligningsreformen kunne søge Indenrigsministeriet om lov til at hæve skatten. Det har man ikke gjort.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Fremad, mens Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Niko Grünfeldt (eks-ALT) står udenfor. Budgettet første- og andenbehandles henholdsvis 17. september og 8. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.