KOLDING: Nu får en gruppe svinebrug i Kolding tilbudt et energitjek, som vil gøre det muligt for dem at skrue ned for energiforbruget, oplyser kommunen.
For at give landmændene chancen for spare på el, varme og diesel tilbyder Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding Kommune og EnergiMidt 50 større svinebrug et gratis energitjek. Hvis pilotprojektet bliver en succes, kan flere af kommunens landmænd få det samme tilbud.
Det tilbud, som svineavlerne nu har fået, består af en indledende snak. Viser der sig at være potentiale for mærkbare besparelser på el, varme og diesel, tilbydes landmanden et fire timers professionelt energitjek af bedriften. Energitjekket følges op af vejledning og en energirapport, som fortæller, hvad der kræves af investeringer og ændringer for at opnå de anslåede besparelser.
- Min erfaring viser, at der ofte kan spares store beløb - helt op til 100.000 kr. eller mere - på det årlige energiforbrug på større bedrifter, forklarer energikonsulent Kurt Mortensen fra EnergiMidt.
Den enkelte landmand bestemmer suverænt, om han/hun vil følge rådene fra energikonsulenten. Det er sjældent gratis at opnå mærkbare besparelser, men typisk vil de investeringer, som energikonsulenten anbefaler, kunne tjene sig selv hjem på to-tre år, men der er også eksempler på tilbagebetalingstider på under en måned.
Projektet er en del af Energi Kolding, hvor borgere, private, offentlige virksomheder, organisationer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner samarbejder om at gøre Kolding til en af landets førende kommuner inden for energibesparelser og brug af vedvarende energi.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.