VALLENSBÆK: - Det er aldrig før set, at en kommunes øverste administrative embedsmand går til Tilsynet med anklager om, at en borgmester har begået ulovligheder. Det siger kommunaldirektør i Rudersdal, Bjarne Pedersen, formand for Kommunaldirektørforeningen om sagen fra Vallensbæk.
Bjarne Pedersen betegner sagen som meget alvorlig og mener, det kommunale demokrati er på spil. Derfor forventer han en tilbundsgående undersøgelse, og han er ikke tilfreds med den undersøgelse, som allerede er i gang:
- Det er jo en undersøgelse, KL laver sammen med forvaltningen, det er ikke nogen uvildig undersøgelse. Det er Tilsynet, som skal undersøge sagen og ikke kommunen selv, siger han.
Vallensbæks sygemeldte kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen bakkes op af DJØF og anklager borgmesteren for magtmisbrug og nepotisme. Sammen har de sendt sagen til Tilsynet med kommunerne. Se brevet. Borgmester Henrik Rasmussen (K) afviser alle anklager i en meddelelse på kommunens hjemmeside og er tilfreds med, at økonomiudvalget har bedt KL undersøge anklagerne.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.