FREDERIKSBERG: Fødselaren, der er cand. polit. fra Københavns Universitet, har været vidt omkring i den kommunale verden. Karrieren tæller blandt andet job som forvaltningsdirektør i Farum, socialdirektør i Høje-Taastrup, kommunaldirektør gennem 11 år i Køge og direktør i Kommunernes Landsforening, oplyser Frederiksberg Kommune.
I august 2008 trådte hun til som kommunaldirektør på Frederiksberg, hvor hun har taget teten med temaer som attraktive arbejdspladser, effektiv forvaltning, kvalitet og banebrydende udvikling af byens rum - alt sammen dagsordener, som kommunen er godt i gang med.
Hun er medlem af tænketanken Public Governance og medlem af en lang række andre bestyrelser.
Suzanne Aaholm er levende interesseret i alle sider af samfundslivet og deltager gerne i debatten - hvordan vi driver vores folkeskoler, hvilke rammer, vi sætter for små børns udvikling, generationsgrænsernes betydning og hvad kulturlivet kan bibringe mennesker.
Ikke mindst er hun meget optaget af, hvordan man udøver god ledelse, og som leder er hun optaget af dialogen - det skaber energi at tale om motivation og mission. Ledelse er noget, der foregår i samspillet med de mennesker, man leder, og åben dialog er meget vigtig, ikke fordi man skal være enig, men fordi det skal være klart, hvad man er uenige om.
Fritiden bruger Suzanne Aaholm sammen familien, manden og de tre voksne børn, der betyder meget i hendes liv.
Fødselsdagen markeres med en reception i kommunalbestyrelsens håndbibliotek på Frederiksberg Rådhus torsdag den 25. juni kl. 15 - 17.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.