
VARDE: I april blev Henning Haahr fritstillet som kommunaldirektør i Varde efter blot ti måneder på posten. Nu har han fundet et nyt job som projektleder i Naturstyrelsen, hvor han skal arbejde med klima og lavbundsjorde som led i den grønne trepart. Det skriver JydskeVestkysten.
- Jeg har arbejdet med klima og lavbundsprojekter før, og jeg ved, hvordan man laver frivillige aftaler og jordfordeling. Jeg kender også kommunernes rammer og regler. Så det her giver rigtig god mening for mig, siger han til JydskeVestkysten.
Forud for sin fyring i Varde havde Henning Haahr haft en række kommunale lederstillinger, blandt andet som kommunaldirektør i Odder Kommune fra 2015 til 2024 og før det knap ti år som direktør i Skanderborg Kommune.
- Ledelsesmæssigt er det selvfølgelig et skridt ned. Lige nu har jeg har ingen ambitioner i den retning, men jeg vil bare gerne lave noget, der giver mening, og i den forbindelse selvfølgelig også bidrage med min ledelsesmæssige erfaring, siger Henning Haarhr til JydskeVestkysten.
Efter Henning Haahrs fyring blev Karoline Klaksvig, der dengang var direktør for Plan og Teknik og personalechef i Varde Kommune, i første omgang konstitueret og siden fastansat som ny kommunaldirektør.
Varde Kommune er fortsat i gang med at besætte en række direktørposter efter en støre rokade. Det var nødvendigt, efter at både direktør for Børn og Unge Britta Boel og direktør for Social og Sundhed Claus Fjeldgaard i foråret forlod kommunen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.