Uden at blive nævnt direkte har sommerens ældreplejedebat sat et 200 mio. kr. dybt aftryk i regeringens finanslovforslag. Plejehjemmene Kongsgården i Aarhus og Nyvang i Randers var i centrum for en TV2-dokumentar med blandt andet optagelser med skjult kamera, og næsten lige så skjult er sammenhængen i teksten til finanslovforslaget.
Regeringen ønsker at 'bidrage til faglighed og værdighed i behandlingen af vores ældre', hedder det, og yderligere: 'Vi skal passe på de mest sårbare ældre i vores samfund, der skal mødes med værdighed og omsorg i ældreplejen'.
Medicinen er 'kompetenceudvikling og en styrket opfølgningsindsats, der skal understøtte kvalitet og løbende faglig læring i ældreplejen', og til de formål afsættes der 200 mio. kr. årligt i 2021 og 2022.
En anden kvalitetsindsats gælder faglig rådgivning af fagprofessionelle, dagtilbud, skoler og kommuner om arbejdet med udsatte børn og unge, børn og unge med særlige behov samt tosprogede børn og unge.
Den faglige rådgivning skal blandt andet sikre sammenhængende forebyggende indsatser, målrettede forløb samt specialpædagogiske kompetencer, og til at videreføre den afsættes der 16 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.