Nu bliver det lettere at sænke hastigheden i en række kommuner. Med bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser er der indført en forsøgsordning, hvor op til 15 kommuner i en række udvalgte politikredse kan søge om en udvidet mulighed for at sænke de lokale hastighedsgrænser til 40 km i timen på veje i byområder, der ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.
I alt 16 kommuner fra de udvalgte politikredse har søgt, og derfor er det besluttet at udvide ordningen, så alle 16 ansøgninger bliver imødekommet.
- Færdselssikkerhed er en af de vigtigste prioriteter for mig som minister. Derfor er jeg glad for, at så mange kommuner har søgt om muligheden for at sænke farten i byerne. Vi har udvidet ordningen lidt, så alle ansøgninger bliver imødekommet. Når vi får farten ned, kommer der færre alvorlige ulykker og byerne bliver tryggere for de bløde trafikanter - ikke mindst børnene, siger transportminister Trine Bramsen (S).
De medvirkende kommuner er: København, Frederiksberg, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Odense, Randers, Norddjurs, Aarhus og Aalborg.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.