En del af initiativerne fra regeringens udspil i foråret "Et trygt Danmark for alle" kan nu, med et netop vedtaget lovforslag, sættes i værk. Loven, der træder i kraft allerede den 1. juli, skal styrke trygheden i det offentlige rum på en række punkter, som allerede udspillet med forårets tryghedspakke varslede, oplyser Justitsministeriet.
Blandt andet er der i år afsat en pulje på 8,6 mio. kr., som kommunerne kan søge til at opsætte flere kameraer på offentlige steder, hvor de enkelte kommuner vurderer, at der er konkret behov for at styrke trygheden. Puljen er et supplement til de mere lempelige rammer for tv-overvågning, der er et af initiativerne i tryghedspakken.
Intentionen med initiativerne er at imødegå den skævhed, der i dag eksisterer på flere områder, skrive ministeriet.
Fx føler en større andel af kvinder end mænd sig utrygge bestemte typer af steder som baggårde, gyder og tunneller, på stier samt på stationer og ved stoppesteder. Og i landets særligt udsatte boligområder føler færre sig trygge i deres nabolag end tilfældet er i resten af landet.
– Vi vil ikke acceptere, at der findes mørke pletter af utryghed rundt om i landet. Retten til tryghed skal gælde alle – uanset køn, alder, seksualitet eller bopæl. Derfor er jeg glad for, at et flertal af Folketingets partier står bag lovforslaget, som er et vigtigt skridt på vejen mod, at alle danskere skal kunne færdes trygt og frit i hverdagen, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
De konkrete punkter, der nu kan virkeliggøres til at øge trygheden, oplistes af ministeriet som:
- Politiet gives mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd
- Skærpet bødestraf for visse overtrædelser i nattelivszoner
- Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet til bl.a. at omfatte voldtægt
- Skærpet straf for hærværk mod offentlige transportmidler
- Målrettede pålæg til børn og unge
- Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning
- Øget brug af tilhold
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandlingen onsdag med 83 stemmer for (S, V, DD, M, KF, EL, DF, og løsgængerne Jon Stephensen og Jeppe Søe), 16 imod (LA, R, ALT), mens ni (SF og BP (red.Borgerne Parti ) )hverken stemte for eller imod.
Se lovforslaget her.
Lovforslagets elementer
- Politiet får mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd.
- Skærpet bødestraf for visse overtrædelser begået i nattelivszoner, således at straffen som udgangspunkt fordobles i nattelivszoner.
- Listen over lovovertrædelser, der kan give nattelivsforbud, udvides til at omfatte voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og den tidsmæssige udstrækning af et nattelivsforbud forlænges fra to år til fire år.
- Skærpet straf for hærværk begået mod offentlige transportmidler, således at straffen som udgangspunkt fastsættes til fængselsstraf på 7 dage.
- Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at fastsætte, at et barn eller en ung ikke må færdes eller opholde sig i et nærmere afgrænset område, hvor barnet eller den unge har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet. Det kan f.eks. være i et bestemt boligområde, på en togstation eller i et storcenter. Nævnet får endvidere mulighed for at pålægge barnet eller den unge at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum.
- Ændringer af tv-overvågningsloven, der skal udvide mulighederne for, at boligorganisationer mv., ejere af idrætsanlæg og kommuner kan foretage tv-overvågning. Ændringerne skal bl.a. sikre, at private i videre omfang end i dag efter tilladelse fra politiet kan opsætte overvågningskameraer som led i en tryghedsskabende indsats.
- Udvidelse af listen over de overtrædelser, der kan føre til tilhold og opholdsforbud, til også at omfatte stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.
Kilde: Justitsministeriet
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
