dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner indkaldt til krisemøde

Overskridelser af budgetter får finansministeren til at indkalde krisemøde
8. MAR 2006 7.35
(OPDATERET)Finansminister Thor Pedersen (V) indkalder kommunerne til krisemøde, efter at nye tal viser, at det offentlige forbrug er vokset med det dobbelte af VK-regeringens målsætning både sidste år og i år, skriver Børsen.
- Vi må notere os, at kommuner har brugt flere penge end det aftalte sidste år. Men jeg kan også se, at der er overskridelser i kommunernes budgetter for i år. Jeg vil derfor indkalde repræsentanter fra kommunerne allerede i begyndelsen af næste uge, siger finansminister Thor Pedersen til Børsen.

Nye tal fra Danmarks Statistiks nationalregnskab og et hidtil fortroligt notat, som Finansministeriet og Indenrigsministeriet har forfattet i fællesskab, viser, at det offentlige forbrug sidste år voksede med 1,2 procent, mens det i år forventes at vokse med 0,9 procent. Det er omkring det dobbelte ift. forbrugsloftet på 0,6 procent sidste år og 0,3 procent i år.

Ifølge avisen er finansministerens budskab, at problemet ikke kan vente til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, som begynder i maj.
Thor Pedersen bebuder "en mekanisme, der sikrer bedre aftaleoverholdelse", men han vil ikke uddybe det nærmere før mødet med KL i næste uge.
cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-indkaldt-til-krisemoede

GDPR