Med 5,3 mio. kroner fra EU's regionalfond vil tre klimakommuner i Region Sjælland udnytte klimaforandringerne til at skabe arbejdspladser og tiltrække højtuddannet arbejdskraft til regionen, oplyser Erhvervs- og Byggestyrelsen.
For de to klimakommuner - Roskilde og Lolland og Kalundborg, der har søgt om at blive klimakommune, er truslen fra de globale klimaforandringer en anledning til at tænke nyt.
Region Sjælland har gennemført en lang række initiativer, der viser, hvordan klimatilpasninger og vedvarende energi går hånd i hånd med nye jobs, vækst og udvikling.
I 2008 støttede Vækstforum Sjælland en kortlægning af de energi- og miljømæssige styrkepositioner i Region Sjælland. Undersøgelsen viste, at der på Sjælland er tre spirende energiklynger i Roskilde (bymiljø), Kalundborg (industrielt miljø) og Lolland (landdistrikt).
Kommunerne har nu fået 5,3 mio. kroner fra EU's regionalfond til at etablere et sekretariat for en energiklynge.
Formand for styregruppen, Birgitte Rønnow:
- Vi er meget glade for at have fået mulighed for at samle vores viden om vedvarende energi, og vi kan nu booste de styrker, vi har inden for området og få dem udbredt til hele regionen.
Energiklynge Center Sjælland skal blandt andet være et sted;
hvor aktører på klima- og energiområdet kan mødes og koordinere og planlægge aktiviteter.
hvor man kan gøre en fælles indsats på energiområdet gennem samarbejde og partnerskaber
der kan fungere som driver for innovationer på klima- og energiområdet
Klyngen bliver placeret ved Sektor for Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.