dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner tvinges i armene på private

SF vil have undersøgt offentlige-private partnerskaber i kommunerne
1. OKT 2008 11.35
FOLKETINGET: SF har kaldt velfærdsministeren i samråd for at få klarhed over de økonomiske konskvenser for kommunerne, når en kommune vælger et såkaldt offentligt-privat-partnerskab (opp), hvis de skal finansiere større projekter.

Derudover ønsker partiet at drøfte de regionalpolitiske konsekvenser, hvis opp-projekter vinder hævd på for eksempel skoleområdet.

- For man får ikke private firmaer til at spytte penge i mindre skoler. Det kan komme til at ramme udkantsområder i fremtiden, siger Flemming Bonne (SF), der er kommunal- og regionalpoltiisk ordfører,

- Personligt mener jeg det er en falliterklæring for kommunerne, hvis de i større omfang begynder at vælge opp-løsninger, for det må alt andet lige være sådan, at det bliver dyrere, for private firmaer spiller kun med, hvis de kan få en profit. Men samtidig ser det også ud til, at nogle kommuner er tvunget ud i opp-projekter, fordi regeringen bl.a. ikke lader privatfinansierede skoler være en del af anlægsloftet, siger Flemming Bonne

Spørgsmål i samråd:
- Ministeren bedes gøre rede for hvilken politisk strategi der ligger bag den kendsgerning, at leasede bygninger og OPP-modeller er undtaget for anlægsloftet i kommunerne.

- Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor kommunerne ikke, sidestillet med OPP-løsningen til opførelsen af for eksempel nye skoler, selv kan låne pengene til finansiering af byggeriet udenom anlægsloftet, og dermed selv stå som byg- og driftherre?

- Ministeren bedes gøre rede for, hvilke tanker ministeren har gjort sig om den regionalpolitiske udvikling og udviklingen af udkanstområder, når det med OPP-modellen til opførelse af nye skoler, de facto kun bliver muligt at bygge store skoler til en værdi af trecifrede milllionbeløb, og dermed umuligt for en kommune underlagt anlægsloftet enten at bruge penge på renovering eller bygning af mindre skoler.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-tvinges-i-armene-paa-private

GDPR