Det specialiserede socialområde har gennem de senere år vist sig at være en udfordring for størstedelen af kommunerne.
Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kalder det et “smertens barn” i kommunal økonomi, og der er også gode forklaringer på, hvorfor kommunerne igen i år har afsat flere penge til området.
- Hvis man sammenholder budgetterne med regnskaberne over en årrække, vil man ofte se en tendens til, at man overskrider budgetterne, og det er en indikation af, at det blev dyrere end man troede, men det er en lige så høj indikation af, at man faktisk har underbudgetteret gennem årene, siger han.
På det specialiserede voksenområde er udgifterne steget med hele 22 pct. fra 2012 til 2022, mens udgifterne på det specialiserede børneområde er steget med syv pct. i samme periode.
Nødvendige penge
Per Nikolaj Bukh forklarer, at der på børneområdet har været en opfattelse af, at udgifterne er steget for meget, og der derfor er blevet budgetteret med mindre end hvad der er nødvendigt.
På syv områder inden for det specialiserede børneområde har kommunerne samlet afsat 24 mia. kr. i 2025, hvilket er lige under to mia. kr. mere end i 2024. I 2023 blev der afsat en mia. kr. mere end i 2022. Og i 2022 blev der afsat omkring en halv mia. kr. mere end i 2021.
Kaster man et blik alene på botilbud for voksne på det specialiserede område, steg budgettet med 1,7 mia. kr. fra 2020 til 2022, mens det steg med lidt over to mia. kr. alene fra 2024 til 2025.
Per Nikolaj Bukh mener, at man ude i kommunerne er begyndt at se mere realistisk på socialområdet, og derfor afsætter flere penge i budgetterne.
- Der bliver faktisk afsat betragtelig mange penge, og hvis man ser på hvor meget socialområdet udgør af den samlede økonomi, er det klart, at så stiger området mere end dens andel, siger han og tilføjer, at det også betyder, at andre områder derfor ikke kan stige i samme grad.
Stigende udgifter
Som Per Nikolaj Bukh forklarer det, så har socialområdet mange lovbundne opgaver, og det er derfor et sværere område at lave besparelser på, og udgifterne vil derfor ofte være de samme som året før eller højere.
- Vi sidder med et billede af, at vi har både et øget behov, nemlig flere borgere, der har problemstillinger, men der er også øgede udgifter pr. borger, så det betyder, at de reelle udgifter stiger, siger han og understreger, at det derfor ikke er, fordi serviceniveauet bliver højere.
Han forklarer, at mange kommuner ikke har råd til at hæve serviceniveauet over det lovbestemte, og nogle kan knap nok følge med inden for lovens rammer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
