Siden 2013 har kommunernes langfristede gæld været faldende på landsplan. I 2024 lød gælden på 13.121 kroner pr. borger, mens den i 2013 var oppe på 15.249 kroner pr. borger i hele landet.
Men nu skal gælden have endnu et hak ned.
Afviklingen af kommunernes langfristede gæld er nemlig et af punkterne i økonomiaftalen for 2026 mellem KL og regeringen. Helt konkret skal KL sammen med kommunerne udarbejde en samlet plan for gældsafviklingen, og planen skal drøftes med regeringen i første del af 2026.
I Frederikshavn Kommune byder man aftalen velkommen, og kommunaldirektør Thomas Eriksen forventer, at det vil være et fokus i den kommende budgetlægning, hvor det bl.a. skal undersøges, om der kan afvikles ekstraordinært på gælden.
- Vi er helt enige i ambitionen fra regeringen og KL om, at man skal nedbringe den langfristede gæld, fortæller han til DK Nyt.
- I Frederikshavn har det været en strategi og en målsætning for byrådet igennem flere år at afvikle gæld, fordi det netop giver mulighed for at få frigivet noget mere til den daglige drift, så man kan levere bedre service til borgerne.
Ingen ordre ovenfra
I Frederikshavn var den langfristede gæld på 37.868 kroner pr. borger i 2024, mens den i 2023 var på 13.221 kroner pr. borger. Det er især gælden fra Frederikshavns Havn på 1,7 milliarder kroner, som kommunen overtog i 2024, der har fået den samlede gæld til at stige.
Thomas Eriksen forklarer, at kommunen vil arbejde med at få balance i havnens driftsbudget, så der kan finansieres gennem indtægterne på havnen og laves afdrag.
- Derfor glæder det os, at staten kigger til Frederikshavn i forbindelse med etablering af et skibsværft, fordi det også kan være med til at give en forøget indtjening og dermed også forbedre driften, siger han.
I Økonomiaftalen fremgår det, at "kommunerne under ét væsentligt skal reducere deres langfristede gæld", og KL vil sammen med kommunerne udarbejde en samlet plan for gældsafviklingen "for den del af kommunerne, der har mulighed for det".
Hvordan står Frederikshavn i en forhandlingssituation om, hvilke kommuner der har mulighed for at afvikle gæld, og hvor meget de hver især skal afvikle?
- Jeg tror på, at vi kan afvikle noget gæld, men det er ikke sådan, at vi lige kan afvikle 400 millioner kroner. Langt fra. Hvor meget vi kan afvikle er for tidligt for mig at svare på på nuværende tidspunkt, siger kommunaldirektøren og understreger, at der i kommunen er et politisk ønske om at afvikle gælden.
Han påpeger, at kommunerne har forskellige vilkår, og det derfor er den enkelte kommune, som kan forholde sig til, hvor meget gæld der kan afvikles.
- Ambitionen om, at kommunerne under ét nedbringer den langfristede gæld er positiv, men det er ikke noget, hvor man skal komme ovenfra og sige, at fx Frederikshavn skal nedbringe gælden ekstraordinært, hvis vi ikke har mulighed for det, siger kommunaldirektøren.
Ø-kommuner er udfordret på færgefart
I 2024 havde Samsø Kommune den højeste langfristede gæld ud af alle kommuner. Gælden var 109.924 kroner pr. borger. Det er især store anlægsinvesteringer i Ballen Havn og Sælvig Havn, herunder færgen Prinsesse Isabella og hurtigfærgen Lilleøre, som har været medvirkende til den store gæld.
Kommunen afvikler gælden løbende, men borgmester Marcel Meijer (S) ser ikke, at Samsø har mulighed for at afvikle ekstraordinært.
- Hvis man kigger på vores kassebeholdning pr. indbygger, så ligger den faktisk rigtig pænt, og det er det samme i de andre ø-kommuner. Men sagen er den, at vi fx har en børnehave, som er ca. 25 år gammel, og den skal have en ordentlig renovering. Hvis vi skal sætte seks mio. kroner af til det, vil det være 1.500 kroner pr. indbygger. Så vi skal have en ordentlig kassebeholdning, og for det andet kan ikke nytte noget, siger han til DK Nyt.
Borgmesteren tror heller ikke, at der er de helt store forventinger til, at Samsø kan afvikle endnu mere gæld, når KL og kommunerne skal lave en samlet plan. Han peger på, at kommunen kun udgør 0,7 procent af den kommunale drift på landsplan, og mulighederne for at bidrage er derfor begrænset.
Der er heller ikke en frygt for, at der kan være nogen, der siger, at I skal nedbringe jeres gæld, fordi I har så høj en gæld?
- Det må de meget gerne, hvis de sender pengene med. Jeg vil foreslå, at det er dem, der scorer stort på selskabsskatterne, der afdrager gælden, siger Marcel Meijer.
Hvis man skal sørge for, at gælden nedbringes for kommunerne under ét, hvordan tænker du, at man kan gøre det fremadrettet?
- Historisk har vi i Samsø Kommune optaget gæld til havne og færger og lavet investeringer. Gælden er materialiseret i noget, der giver os indtægter, og derfor ser jeg ikke noget problematisk i den gæld, vi har, siger borgmesteren og fortsætter:
- Men hvis jeg skal kigge fremad, så står vi som ø-kommuner med nogle kæmpe investeringer, fordi vi skal lave grøn omstilling af vores færgefart. De el-færger, som vi sandsynligvis får, er dyrere end de traditionelle færger, og man skal investere massivt i lade-struktur på land. Det er nogle kæmpe beløb, og der kommer vi nok til at gøre opmærksom på, at det kan vi ikke trække selv som ø-kommuner.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
