
Til KL v. formand Jan Trøjborg
Til borgmestre, formænd for socialudvalg og ældre- og sundhedschefer i kommunerne i Region Midtjylland
Da kommunalreformen blev gennemført, var kommunerne begejstrede for deres nye opgaver ikke mindst på sundhedsområdet, hvor de fik ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse - og rehabilitering. Men hvordan tegner situationen sig i dag?
Kommunernes udfordring
For os at se har kommunerne endnu ikke i tilstrækkeligt omfang løftet opgaverne. Og hvad fremtiden angår, venter mange udfordringer: flere kronisk syge borgere, flere ældre borgere over 65 år og flere og flere opgaver fra sygehusene. Det accelererede patientforløb og sammedagskirurgi vil f.eks. betyde hurtigere udskrivelser. Dertil kommer, at Region Midtjylland har meldt ud, at det forventes, at 90 % af alle akut indlagte fremover vil blive udskrevet inden for 48 timer, og ambulantbehandlingen vil stige med 50 %.
Denne udvikling medfører øgede krav til kommunerne og kræver yderligere ressourcer og fornøden sygeplejefaglig kompetence. Vores bud er, at sygeplejerskerne skal være præcis dér i forløbet, hvor der kræves observation, vurdering og analyse af de plejemæssige og behandlingsmæssige behov og risici og dér, hvor hun kan understøtte det sammenhængende patientforløb.
Vi ønsker også at understrege behovet for sygeplejefaglig ledelse for at sikre kvalitet, og at ressourcerne anvendes på bedst mulig måde. Det betaler sig i det lange løb.
Færre sygeplejersker - eller flere?
Vi er særdeles bekymrede over den aktuelle budgetsituation, hvor de fleste kommuner i regionen står over for store budgetreduktioner, som vil få konsekvenser for sundheds-
området.
I Region Midtjylland er der alene 2 kommuner (Holstebro og Lemvig), som i 2009 har ansat flere sygeplejersker til at løfte de øgede og mere komplekse opgaver - alle øvrige kommuner har haft en nedgang i antal sygeplejersketimer. Med budgetforslagene for 2010 kan vi desværre konstatere, at flere kommuner lægger op til yderligere reduktion - på trods af advarsler fra bl.a. praktiserende læger og embedslæger.
Den samlede udvikling stiller meget store krav til fagligheden og ressourcerne i kommunerne. Og for at kunne løfte de sygeplejefaglige opgaver tilfredsstillende, må kommunerne ansætte flere sygeplejersker, fordi:
• Flere sygeplejersker vil kunne forebygge unødvendige indlæggelser.
• Flere sygeplejersker vil kunne løfte kvaliteten og kompetenceniveauet i hele plejegruppen og dermed skabe en væsentlig kvalitetsforøgelse i tilbuddet til borgerne.
• Flere sygeplejersker vil betyde, at kommunerne i højere grad kan satse på forebyggelse og sundhedsfremme og herigennem reducere borgernes behov for sygepleje og behandling.
• Flere sygeplejersker er forudsætningen for, at kommunerne kan understøtte et godt og nødvendigt læringsmiljø og hermed påtage sig opgaven med at stille flere praktikpladser til rådighed for kommende sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Men det er ikke nok alene at ansætte flere sygeplejersker. For at opnå ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed må kommunerne tilbyde systematisk efter- og videreuddannelse til sygeplejerskerne, ligesom der bør satses på udvikling af kliniske ekspertsygeplejersker.
Vi medvirker gerne til dialog og samarbejde om udviklingen og varetagelsen af de sygeplejefaglige opgaver i kommunerne.
Langsigtede økonomiaftaler
Endelig er det vigtigt, at I som ansvarlige politikere arbejder for, at økonomiaftalerne med regeringen giver bedre muligheder for at løfte opgaverne. Der skal derfor ved de kommende økonomiforhandlinger tilføres de fornødne midler.
Vi opfordrer til, at der skabes grundlag for langsigtet planlægning på området gennem økonomiaftaler, der gælder mere end et år - gerne et nationalt sundhedsforlig.
Med venlig hilsen på vegne af fællestillidsrepræsentanterne
og DSR, Kreds Midtjylland
Else Kayser
Kredsformand
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.