For andet år i træk blev der indgået en god økonomiaftale mellem KL og regeringen, som gav kommunerne et løft af servicebudgetterne.
Men har det gjort en reel forskel ude i det kommunaløkonomiske landskab?
Svaret er både ja og nej.
For overordnet set betyder to gode økonomiaftaler, at presset på kommunernes økonomi har været mindre i dette års budgetlægning sammenlignet med sidste år og det forgangne år, forklarer Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos Vive, til DK Nyt.
Det er dog ikke ensbetydende med, at alt er godt.
- Selvom servicebudgetterne har fået et løft, betyder det formentlig ikke, at man synes, at man har vældig mange penge at gøre godt med derude, fordi kommunerne stadigvæk er i en situation, hvor udgifterne har været stigende på nogle af de store områder i en længere årrække, siger han.
Heriblandt er et større demografisk pres på ældreområdet og de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, som både omfatter udsatte børn og unge og voksne borgere med særlige behov.
Bedre mulighed for et løft af velfærden
Især stigningen på det specialiserede socialområde har gjort det svært for kommunerne at følge med.
- Hvis vi går to til tre år tilbage, fik kommunerne – på papiret – penge til at dække det såkaldte demografiske træk, nemlig at der bliver flere ældre og også flere småbørn i nogle kommuner, forklarer Kurt Houlberg og fortsætter:
- Men i praksis har kommunerne ikke kunnet bruge de ekstra penge på det demografiske træk, fordi udgifterne til det specialiserede socialområde har været så voldsomt stigende, at det har været nødvendigt at holde igen på bl.a. ældreområdet, også efter budgetterne er blevet lagt.
Denne problemstilling tyder på at være mindre i dette års budgetlægning, da kommunerne har fået et løft, som ikke kun dækker den demografiske udvikling, men i højere grad gør det muligt at give velfærden et løft på tværs af områder.
Kurt Houlbergs forventning er derfor, at vi højst sandsynligt vil se et løft af både ældreområdet, skoleområdet, dagtilbudsområdet og det specialiserede socialområde i budgetterne, når det store overblik lander fra Danmarks Statistik til januar.
Kommunernes samlede servicebudgetter har været stigende i en årrække, men det vil nødvendigvis ikke kunne mærkes i det daglige blandt borgerne.
- Selvom der bliver brugt flere penge på kommunal service end nogensinde før, og også vil blive brugt flere penge til næste år, er det ikke sikkert, at den enkelte borger kommer til at opleve, at man får en bedre service, forklarer Kurt Houlberg og påpeger, at der for eksempel på ældreområdet ikke nødvendigvis bliver brugt flere penge per ældre.
Ingen kendt effekt af KV25
Det er i øjeblikket heller ikke muligt at sige, hvorvidt det forestående valg har indflydelse på budgetlægningen i kroner og øre.
Tidligere har tendensen været, at der blev holdt lidt igen i starten af en valgperiode og så skruet mere op for udgifterne, når man nærmede sig valget.
- Men valgcyklus-effekten hører fortiden til, forklarer Kurt Houlberg:
- Sidste år lavede vi en analyse af budgetloven, som har vist, at det forstærkede sanktionsregime, som blev indført med loven, har haft den effekt, at der ikke længere er udsving fra år til år.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
