BILLUND: Flere medier og KL har i weekenden udlagt om en sag om robotstøvsugere i Billund sådan, at nu kan kommunerne kræve, at ældre skal købe en robot, hvis de beder om hjælp til støvsugning. Men det er en for vidtgående tolkning af sagen, fastslår foa.dk:
- Det Sociale Nævn kan ikke anfægte, at en kommune fastlægger sit serviceniveau, som det er sket i Billund. Vi forholder os kun til en konkret klage fra en konkret borger, siger kontorchef Hanna Brandt.
Efter Billunds serviceniveau skal støvsugning som udgangspunkt ske med egen robotstøvsuger. Kun hvis en borger af særlige grunde ikke kan betjene den, kan kommunen yde manuel støvsugning.
Borgeren har klaget over ikke at få hjælp til at få støvsuget, men i stedet skulle købe en robot. Nævnet giver ikke manden ret, men vurderer, at han vil være i stand til at betjene en støvsugerrobot. Nævnet lægger vægt på, at manden næsten dagligt foretager indkøb, går på markeder, kan bære sin hund, og at han kan sidde på hug.
Det mere principielle spørgsmål, om en kommune kan kræve en robotstøvsuger af de borgere, der søger hjælp til støvsugning, afgøres først senere på året. Da afgør Det Kommunale Tilsyn, om Billunds krav er i overensstemmelse med serviceloven.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.