
AARHUS: I går blev den tidligere chef for Center for Byens Anvendelse og Natur og Vejservice, Claus Pedersen bortvist fra sit job i Aarhus Kommune. Bortvisningen skete på baggrund af en lang række sager om kritisable forhold, som revisionsfirmaet Ernst & Young har fundet i sagen.
Ernst & Young gjorde i sidste uge kommunen opmærksom på nogle forhold, som efter kommunens opfattelse udgør en væsentlig misligholdelse af hans ansættelsesforhold.
Nu er den bortviste chefs afdeling også meldt til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen er foretaget efter grundige overvejelser og efter dialog med Arbejdstilsynet, skriver viceborgmester Marc Perera Christensen.
Dybt alvorlige problemer
Igennem en længere periode har der været fokus på de pågældende afdelinger. Fokus har i høj grad været på de økonomiske forhold i afdelingen, omgåelse af udbudsregler og regulært frås. De Konservative mener, der er dybt alvorlige problemer, der bør undersøges, og at sagen er nødt til at blive håndteret uden for Aarhus Kommunes organisation.
Med baggrund i sagen, pressens dækning, fhv. medarbejderes bekymringer om 'angst for at blive mobbet', samt viden der er kommet partiet for øre, har Marc Perera vurderet, at der er alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
- De Konservative må konstatere, at borgmesteren lader til at undvige sagen og konstaterer samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er den fornødne tillid til tillidsmandssystemet samt ledelsen i magistratsafdelingen. Der er derfor brug for handling fra uvildig side, siger Marc Perera Christensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.