FOLKETINGET: - Det er et fælles ansvar at bryde den negative sociale arv. Og det er en opgave, som også privatskolerne skal hjælpe med. Hvis rammerne er for snævre, så må vi udvide dem.
Det siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) i en kommentar til en artikel i Fyens Stiftstidende i dag. Ifølge artiklen afviser flere privatskoler elever, fordi de ikke længere kan stå inde for undervisningen af børn med for eksempel ADHD, spasmer eller problemer med synet. Det skyldes, at skolerne får færre penge til støttetimer fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, end de gjorde tidligere.
Charlotte Dyremose erklærer sig helt enig med med undervisningsminister Bertel Haarder (V) i, at det var en idé at se på andelen af midler, der går til specialundervisning.
- Desuden bør vi overveje, hvordan vi skaber en model, der sikrer, at et antal børn med enten sociale eller fysiske problemer kan få friplads på fri- og efterskolerne: Målet er, at også de får reel mulighed for at vælge netop den skole, der passer til deres interesser, og at fri- og efterskoler får en reel mulighed for at rumme børn med særlige behov.
Konkret foreslår Charlotte Dyremose:
- at udbygge muligheden for at tilbyde specialundervisning / specialklasser på fri- og efterskoler
- at lave bedre rammer for fripladser på fri- og efterskoler - for ad den vej at skabe endnu bedre incitamenter for at bryde den negative sociale arv
'Rummelighed skal ikke indsnævres til alene at gælde folkeskolen. Tværtimod. Når vi foreslår rammer, der skaber flere fripladser på fri- og efterskoler, så bør det også komme børn med særlige behov til gode, siger Charlotte Dyremose.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.