dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kristendemokraternes spidskandidat i Vestjyllands Storkreds, Kristian Andersen, var ved FV19 kun 194 stemmer fra et kredsmandat, der ville have skaffet hans parti i Folketinget. Med Indenrigsministeriets opgørelse for juni mangler partiet nu kun 1.695 vælgererklæringer for at kunne opstille igen næste gang. Til venstre Kristendemokraternes partiformand Isabella Arendt.
Mads Dalegaard, Ritzau Scanpix

Vælgererklæringer:
Kristendemokrater mangler nu kun 1.695 underskrifter, ny luft til Veganerpartiet

1.180 nye underskrifter til Kristendemokraterne i juni. Veganerpartiet voksede med det dobbelte, selvom 2.035 gamle vælgererklæringer faldt for forældelsesfristen.
6. JUL 2020 15.47

Helt som ventet nærmer Kristendemokraterne sig støt den nødvendige vælgeropbakning for at kunne blive opstillingsberettigede til næste folketingsvalg. Blot 1.695 underskrifter mangler før de nødvendige 20.182 er nået, viser den seneste opgørelse fra Indenrigsministeriet, efter at KD har indsamlet 1.180 vælgererklæringer i løbet af juni.

Næststørst af de (endnu) ikke opstillingsberettigede partier er Veganerpartiet, som overraskende har øget sit vælgererklæringsantal med 2.216, næsten dobbelt så meget som Kristendemokraternes fremgang. Partiets højeste månedstal i år, og en kraftpræstation der endda er endnu større, end den synes.

For samtidig med indsamlingen af nye underskrifter har Veganerpartiet måttet se 2.035 gamle vælgererklæringer fra december 2018 falde for 18 måneders-grænsen og blive forældede, således at der i virkeligheden er lagt 4.251 nye vælgererklæringer oveni stakken. Tilsvarende udsigter er der for den kommende måned, hvor 2.391 gamle vælgererklæringer fra januar 2019 vil blive forældet i løbet af juli, samtidig med at Veganerpartiet har brug for yderligere 2.569 underskrifter for at nå i mål.

Også Simon Emil Ammitzbøll-Billes parti Fremad har i juni taget et lidt større skridt end sædvanligt i partinavnets retning. 691 nye vælgererklæringer blev det til, så summen nu er 3.301 - stadig langt fra målet og trods den øgede kadence stadig med sandsynligheden imod sig for at nå i mål.

Klaus Riskær Pedersens nye parti(navn) Borgerlisten når med 100 nye underskrifter op på 2.479 i alt, og det nyeste parti i flokken, Lykkepartiet, er for første gang på listen med 359 vælgererklæringer, også disse to har begge sandsynligheden imod sig for at nå i mål.

Stram Kurs' afløserparti Hard Line har lagt anderledes hårdt ud med 1.509 underskrifter i løbet af juni, så partiet nu har 1.633 i alt. Hard Line er sat i verden for at gøre sig opstillingsberettiget i stedet for Stram Kurs, efter at sidstnævnte blev frakendt retten til at indsamle vælgererklæringer.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kristendemokrater-mangler-nu-kun-1-695-underskrifter-ny-luft-til-veganerpartiet

GDPR