
Uroen i Alternativet når nye højder. Partiets stifter og tidligere politiske leder Uffe Elbæk melder sig ud, og han får følgeskab af Rasmus Nordqvist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique, skriver Politiken.
Kun den politiske ordfører Torsten Gejl er tilbage i Alternativet. Også han havde foretrukket Rasmus Nordqvist som politisk leder, men har valgt at samarbejde med Josephine Fock, der blev valgt af et stort flertal af partiets medlemmer.
Uffe Elbæk kalder Josephine Focks valgsejr 'legitim og overbevisende', men det samme kalder han også 'de kritiske spørgsmål, der er rejst efterfølgende'. Partiet har været plaget af uro siden valget af politisk leder i begyndelsen af februar, og i særdeleshed siden en række anonyme beskyldninger mod Josephines Fock blev rejst i dagbladet Information.
Partiet har siden været splittet mellem de valgte, der ikke kunne leve med den nye politiske leder, og baglandet der ikke kunne leve med at deres valg blev underkendt. I stedet er partiets kollaps nu fuldbyrdet.
Josephine Fock står imidlertid fast på, at Alternativet består. Hun udviser demonstrativt overskud ved at takke folketingsgruppen for dens arbejde, og Uffe Elbæk 'for at have stiftet partiet sammen med mig og andre gode kræfter i sin tid'.
De fire udmeldte folketingsmedlemmer fortsætter som løsgængere. Den tilbageblevne Torsten Gejl har ingen kommentarer til situationen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.