
SVENDBORG / RØDOVRE / ASSENS: I januar i år stod det klart, at Lars Erik Hornemann (V), der ad to omgange har været borgmester i Svendborg og ved KV17 blev vippet af pinden af Bo Hansen (S), ikke stiller op til KV21. Nu meddeler Fyens Stiftstidende, at byrådsmedlem Mette Kristensen (V) har fået den lokale partiforenings samlede anbefaling som ny spids.
V-ledelsen har holdt personlige møder med 11 mulige spidskandidatemner og peger nu altså på 49-årige Mette Kristensen før et opstillingsmøde i september. Hun blev første gang valgt til byrådet ved KV09. I forrige valgperiode var hun formand for Børn- og Ungeudvalget, og ved KV17 var hun opstillet som nummer tre og fik 504 personlige stemmer, mens Hornemann fik 1.666, og Bo Hansen 4.178.
I Rødovre skal der også findes en ny spidskandidat - her er det Socialdemokraterne, der må se bort fra den siddende borgmester siden 1994, Erik Nielsen. Første viceborgmester og formand for social- og sundhedsudvalget Britt Jensen har valgt at stille op og har følge Danske Kommuner Erik Nielsens opbakning. Britt Jensen blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 1994, samme år som Erik Nielsen blev borgmester første gang. Ved KV17 fik hun 400 personlige stemmer og dermed tredjeflest i kommunen, hvor Erik Nielsen fik 4.996.
Partiet indkalder nu til en ekstraordinær generalforsamling, så der kan blive valgt en spidskandidat. Kommer der andre kandidater end Britt Jensen, skal medlemmerne involveres via en urafstemning.
I Assens skal Socialdemokraterne også finde en ny spids, efter Charlotte Vincentz Petersen nu trækker sig. Hun finder det ifølge TV2 Fyn ikke længere foreneligt både at være borgmesterkandidat og formand for 3F i Odense, men fortsætter i denne periode som gruppeformand.
54-årige Charlotte Vincentz blev borgmesterkandidat i 2015 - valgt foran Charlotte Kjær, som med mange års byrådserfaring ellers lignede den naturlige afløser. Ved KV17 fik Charlotte Vincentz Petersen 1.170 personlige stemmer. Socialdemokratiet fik 6.168 stemmer i alt. Venstre-borgmester Søren Steen Andersen fik 4.223 personlige stemmer, og Venstre fik 10.181 stemmer.
Senest, der var S-borgmester i Assens, var fra 2007-2014, hvor Finn Brunse var for bordenden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.