En ny undersøgelse fra Momentum viser, at næsten hver fjerde vælger ved det kommende kommunalvalg har nået pensionsalderen. Undersøgelsen peger samtidig på store forskelle i vælgergrupperne på tværs af landet, og det får indflydelse på, hvordan der bliver ført valgkamp i de enkelte kommuner, vurderer valgforsker Johannes Andersen.
Andelen af vælgere over 67 år er siden 2009 steget fra 17 pct. til nu 23 pct. Det betyder, at den gruppe vælgere udgør mere end 1,1 mio. vælgere.
Samtidig er andelen af de 30-66-årige uden hjemmeboende børn samt børnefamilierne faldet med 3-4 procentpoint i samme periode.
Johannes Andersen, der er lektor emeritus ved Aalborg Universitet og forsker i valg og politisk kommunikation, forudser at den vælgersammensætning vil påvirke valgkampen.
- Tryghedsdimensionen kommer til at fylde rigtig meget i valgkampen. For i og med at der kommer flere og flere ældre, så skal omsorgen også være i orden – og det vil ramme lokalpolitikerne rigtigt hårdt, hvis vælgerne kan stille spørgsmålstegn ved netop den, vurderer han.
Han mener, at især de gamle partier som V, K og S vil være særligt bevidste om ikke at skubbe de ældre vælgere fra sig. De tre partier er nemlig sammen med DF og DD overrepræsenterede blandt ældre. Han påpeger også, at de ældre er vigtige at nå, fordi de i højere grad end de unge stemmer til kommunalvalget.
- Derfor vil de partier kæmpe om deres stemmer, siger forskeren.
Store kommuneforskelle
Fordi der er tale om store kommunale forskelle på vælgergrupperne, kan valgkampen ses som et opgør mellem stabilitet og fornyelse, spår Johannes Andersen.
I ø-kommuner som Læsø og Fanø udgør de ældre over 40 pct. at vælgerne, mens andelen i Aarhus og København blot er på henholdsvis 17 og 12 pct, viser Momentums gennemgang.
Storbyerne ligger altså modsat højt, når det gælde unge vælgere mellem 18 og 29 år, ligesom næsten hver tredje vælger i kommuner rundt om eller tæt på de store byer er forældre i børnefamilier. Her topper kommunerne Skanderborg, Allerød, Rebild, Favrskov, Egedal og Solrød Kommuner med den største andel.
De store forskelle betyder, at der ikke føres én valgkamp op til kommunalvalget, men nærmere 98 - en for hver kommune, vurderer Johannes Andersen.
- Lokale forskelle, islæt og historier har enorm stor betydning for, hvordan partierne i de enkelte kommuner fører valgkamp. Men overordnet set tror jeg, at der kommer et sammenstød mellem to retninger:
- Dem, der kæmper for stabilitet – blandt andet for at please de ældre – og mod forandringer såsom indvandrere, solceller og vindmøller. Og dem, der derimod vil forny kommunen, tiltrække nye, unge borgere og børnefamilier og satse på kerneområder som daginstitutioner, skoler, billige boliger, cykelstier og offentlig transport, siger forskeren.
To slags ældre - og kulturen
Når det gælder de ældre vælgere, så peger Johannes Andersen på, at gruppen ikke er homogen, men groft sagt kan deles i to: dem mellem 67 og 80 år og dem over 80 år.
- Ældre under 80 år er ofte aktive, fylder meget i det offentlige rum og kan typisk se fornuften i, at hvis kommunen skal overleve, så skal de unge også flytte dertil, siger han.
Er det de stemmer, en politiker går efter, så vil det være fornuftigt at satse på fornyelse. Omvendt er vælgere over 80 ofte mere indadvendte og begynder at blive afhængige af hjælp.
- De er meget mere optagede af, om der nu også er en plejeplads til dem, og om de får den nødvendige omsorg. Afhængigt af hvilken ældregruppe man taler til, er det også forskellige ting, man lægger vægt på, siger Johannes Andersen.
Han ser iøvrigt kultur som et område, hvor kandidaterne i deres valgkamp kan vælge et rette den mod enten de ældre eller unge. De ældre går ofte på biblioteket, til koncerter, i teateret og er frivillige, mens de unge gerne vil kunne spejle sig i andre ungdomskulturelle udtryk.
- Så her vil man så at sige skulle vælge side i valgkampen. Bortset fra hvis man går efter de 30- og 40-årige i børnefamilier. Her er andre dagsordener vigtigere, for de har for lidt tid til kultur, siger Johannes Andersen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
