Kommunernes budgetter for 2026 er nu på plads, og selvom der har været ideologiske kampe, uenigheder om prioriteringer og partier, der har forladt forhandlingslokalerne, så er de brede budgetforlig stadig udbredt.
Derudover har flere politikere givet udtryk for, at det det har været vigtigt at holde valgkampen ude af budgetforhandlingerne.
Og noget tyder på, at enigheden i landets byråd og kommunalbestyrelser har været et mulehår større end sidste år.
Efter årets forhandlinger endte 48 kommuner med et forlig med fuld opbakning, og kun fire kommuner havde under to tredjedele af byrådsmedlemmerne bag aftalen.
Sidste år var der 10 kommuner, som kun havde to tredjedele medlemmer med i aftalen, og 47 kommuner havde et helt enigt byråd bag aftalen.
Alle skal kunne se sig selv i forliget
Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) fik samlet hele kommunalbestyrelsen om budgetaftalen i modsætning til sidste år, hvor De Konservative stod uden for aftalen.
Borgmesteren ser det som en kæmpe fordel at kunne få alle partier med i forliget i et valgår.
- Vi var været meget optaget af, at alle partier kunne se sig selv i et godt budgetforlig, for lige om lidt skal vi ind i en valgkamp, hvor vi kommer til at være uenige om en masse ting, men når røgen har lagt sig, og den nye kommunalbestyrelse er konstitueret, har man noget at være enige om og samarbejde om – nemlig budgettet, siger han til DK Nyt og fastslår:
- Og det, tror jeg, giver basis for det bedste brede samarbejde.
I Kolding Kommune blev det også til et bredt budgetforlig efter årets forhandlinger, hvor borgmester Knud Erik Langhoff (K) igen stod i spidsen, efter han blev holdt uden for sidste år. Dog tilsluttede han sig forliget på et senere tidspunkt.
Men i år sikrede han sig, at han var endnu mere forberedt.
- Jeg havde økonomien helt inde på lystavlen og var sikker på, at vi kunne tillade os at bruge penge på nye initiativer og samtidig reducere erhvervsbeskatningen, mens vi overholdt den gennemsnitlige minimums-kassebeholdning, som vi har fastsat, forklarer han til DK Nyt og understreger, at han også var nødt til at være endnu mere sikker på, at han havde det nødvendige flertal.
Valgkamp eller budgetforhandlinger?
I Fredericia blev det igen i år et forlig uden Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro. Ifølge Peder Tind (V) var det mangel på åbenhed, der gjorde, at samtlige partier, undtagen Socialdemokratiet med borgmesteren, lavede et to-årigt budget i efteråret 2024.
- Sidste år gik alle partier fra forhandlingerne med borgmesteren og havde en oplevelse af, at Socialdemokratiet forsøgte at spille partierne ud mod hinanden. Når alle ikke har været i rummet på samme tid, er det svært at danne sig overblik over, hvad der er blevet sagt, siger Peder Tind til DK Nyt.
Peder Tind slår dog fast, at det aldrig har været et bevidst valg at holde Socialdemokratiet udenfor i budgetforliget, og at det heller ikke er en valgstrategi.
- Man kan godt mene, at der er paralleller mellem budgetforhandlingerne og kommunalvalget, men for os er det to separate ting. Vi er meget bevidste om, hvad det vil sige at være politiker i den indeværende periode og så løse de opgaver, der er i den periode, siger han.
Hvorvidt et budget uden borgmesteren er nok til, at borgerne i Fredericia kommer til at stemme anderledes, er svært at sige noget om. Det sender dog et klart signal om et svækket Socialdemokratiet, forklarer Eva Sørensen, som er professor og kommunalforsker på Roskilde Universitet, til DK Nyt.
- Der kan godt sprede sig en opfattelse af svaghed i befolkningen, hvis en borgmester står uden for budget, fordi det kan give en oplevelse af, at borgmesteren ikke har styr på tingene, siger hun og understreger, at budgetforhandlingerne ikke kan give en direkte indikation af valgresultatet.
Det kan dog være en aktiv strategi for en opposition at lave et budget uden om en borgmester i et forsøg på at vippe borgmesteren af pinden, mener hun.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
