
SOLRØD: Først K, så S og nu LA. Borgmesterposten er siden i tirsdags havnet flere steder i Solrød, og nu peger pilen nu på LA's 28-årige stemmesluger Emil Blücher.
Han fik med 1.581 personlige stemmer flest. Nuværende borgmester Niels Hörup (V) fik 1.146.
Jonas Ring Madsen (S) så ud til at kunne vinde posten med hjælp fra Liberal Alliance, VoresSolrød, HavdrupListen og Dansk Folkeparti.
Men Emil Blücher bliver ny borgmester, efter at Venstre har skiftet holdning og går sammen med De Konservative og HavdrupListen om at pege på LA-profilen.
- Jeg kan godt forstå hvis Socialdemokratiet er skuffet. Konstitueringen har ikke været køn – kommunale konstitueringer er sjældent kønne. Det har denne heller ikke været. Men nu er det tid til at kigge fremad og skabe resultater på vegne af alle de vælgere, som har givet mig et klart mandat, siger Emil Blücher i en pressemeddelelse på Facebook.
Den konservative Morten Scheelsbeck havde været udråbt som efterfølgeren på den magtfulde post i 15 minutter, før LA skiftede side og tilbød Socialdemokratiet borgmesterkæden. Det tilbud havde ellers lydt til Venstre og De Konservative med Blücher som borgmester, for at lade posten blive på borgerlige hænder. Men det takkede V nej til.
Emil Blücher har været medlem af Solrøds byråd i otte år og får efter tirsdagens resultat selskab af de to partifæller Henrik Boye og Regine Hovmøller.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.