Lærer med corona-senfølger får 425.000 kr. for uretmæssig fyring

En kvindelig lærer med senfølger efter at have været indlagt i flere uger med Covid-19 i foråret 2020 har fået medhold i en klage over uretmæssig fyring. Det betyder, at hun modtager en godtgørelse på 425.000 kr. fra sin tidligere kommunale arbejdsgiver. 

Det skriver Ligebehandlingsnævnet i en afgørelse. 

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at kommunen havde forskelsbehandlet den kvindelige klager på grund af sit handicap i forbindelse med at have afskediget hende fra sin stilling som lærer. 

Nævnet lægger blandt andet vægt på, at afskedigelsen skete med afsæt i kvindens sygefravær, som var direkte relateret til senfølger fra corona, og som Ligebehandlingsnævnet vurderer som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet skriver desuden, at kommunen på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde have vidst, at kvinden havde et handicap i lovens forstand, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde gjort nok for at finde andre løsninger ved fx at tilbyde en stilling på nedsat tid, eller have kontaktet en virksomhedskonsulent ved jobcentret, med henblik på at høre om mulighederne for at fastholde kvinden i stillingen. 

Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse før afskedigelsen af kvinden. Nævnet vurderer også, at kommunen ikke havde godtgjort, at kvinden – uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger – ikke var kompetent eller disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som lærer. 

Derfor har nævnet afgjort, at klager skal have en godtgørelse på 425.000 kr. – svarende til omkring 12 måneders løn – med procesrente fra sagen blev modtaget i juni 2023. 

Nedsat tid og manglende energi

Læreren blev fuldtidssygemeldt med Covid-19 i marts 2020 i knap en måned, hvor hun var indlagt i tre uger. Klageren havde i forevejen luftvejsudfordringer med blandt andet udredning af astma og "mangeårige lungeproblemer". 

Efter sin indlæggelse oplevede læreren en forværring af lungesymptomer og fik hyppige småinfektioner, der gav forværring af vejrtræningsproblemer og flere sygemeldinger.

Efterfølgende var hun også meget træt, magtede mindre og fik lettere hovedpine og koncentrations- og hukommelsesproblemer og den kvindelige lærer ønskede blandt andet ikke at være klasselærer det kommende skoleår, da opgaven var for krævende.

Det førte til hyppigere fravær gennem 2020 og 2021, og i februar 2022 blev hun delvist sygemeldt. På det tidspunkt blev hendes arbejdstid reduceret med fem timer om ugen, og i de følgende måneder blev der løbende justeret i hendes arbejdsopgaver.

Klagers egen læge vurderede, at hun ikke kunne holde til klasselærerfunktionen eller fysisk krævende opgaver og anbefalede skånehensyn i arbejdstilrettelæggelsen frem til sommerferien.

Efter sommeren 2022 blev hun visiteret til et genoptræningsforløb ved en senfølgeklinik og arbejdede i praksis cirka 23 timer om ugen – svarende til omkring 60 pct. af en fuld arbejdstid – i en optrapningsplan mod 80 pct., som havde været hendes hidtidige ansættelsesniveau.

På trods af, at klager og hendes læge vurderede, at der var fremgang, og at hun kunne arbejde deltid under hensynstagen til hendes symptomer, vurderede ledelsen på skolen, at de nødvendige skånehensyn ikke kunne tilgodeses i lærerjobbet. Skolen havde allerede fritaget hende fra klasselærerfunktionen, justeret undervisningsskemaet og forsøgt at mindske de fysiske og mentale belastninger, men fandt det fortsat driftsmæssigt belastende at fastholde hende i stillingen.

Den 30. august 2022 blev hun partshørt om en påtænkt afskedigelse med henvisning til sygdomsforløbet, og den 28. september 2022 blev hun formelt afskediget, hvilket hun valgte at påklage til Ligebehandlingsnævnet, som nu har afgjort sagen til klagers fordel.  

esl