GENTOFTE: I alt ni fjerdeårsstuderende fra Læreruddannelsen Zahle og Blaagaard/KDAS er i denne uge begyndt som trainees på skolerne i Gentofte, oplyser kommunen.
De er ansat 13 timer om ugen i 30 uger om året. Projektet omfatter i første omgang tre skoler i Gentofte Kommune - Dyssegårdsskolen, Ordrup Skole og Bakkegårdsskolen - og i de kommende år er det meningen, at alle kommunens 11 skoler inddrages i samarbejdet.
Omfattende erfaringsopsamling
De studerende får løbende vejledning, og underviserne på læreruddannelsen inddrages undervejs i processen. Projektet suppleres desuden med følgeforskning i samarbejde med RUC, så når det næste skoleår rulles ud, sker det på baggrund af en solid erfaringsopsamling.
- Vi er stolte af at være blandt de første i landet til at tilbyde de lærerstuderende en trainee-ordning ude på skolerne. Gentofte Kommune arbejder hele tiden på at finde nye måder at skabe endnu mere trivsel og læring til hver enkelt elev. Vi glæder os til at følge projektet og tror på, at ordningen er en gave både til de studerende, lærerne og eleverne, siger direktør for Skole og Fritid i Gentofte Kommune, Frank E. Andersen.
Også Lars Jakob Muschinsky fra Professionshøjskolen UCC er glad for den helt nye form for samarbejde:
- Det peger i retning af en læreruddannelse med et tættere samarbejde mellem kommuner og skoler. De studerende vil med denne ordning indgå i skolernes kollegiale miljø og kunne følge børnene over et helt år. Det er erfaringer, der både kan inddrages i undervisningen og i samarbejdet mellem UCC og kommunen - og vil dermed kunne tilføre nye kvaliteter både til folkeskolen og læreruddannelsen, slutter Lars Jakob Muschinsky.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.