Natur som skulle huse insekter, planter, talrige fuglearter er i virkeligheden omdannet til pløjemarker. Det viser en større stikprøvekontrol, Danmarks Naturfredningsforening, DN, har udført. Foreningen opfordrer kommunerne til at få styr på deres beskyttede naturområder og i øvrigt sikre den mod opdyrkning.
Danmarks Naturfredningsforening dokumenterer, at op mod en tredjedel af visse kommuners natur er pløjet væk. Det handler om den såkaldte § 3 natur - der er en beskyttet naturtype efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
- Naturen i Danmark er så trængt, at hver tredje dyre- og planteart er truet. Men forsøget på at vende den udvikling er på forhånd dømt til fiasko, når vi opererer ud fra fiktive tal på, hvor meget natur der findes. Derfor skal kommunerne selvfølgelig danne sig et overblik over situationen og sikre de beskyttede områder, siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Årsagen til, at netop § 3 naturen er så vigtig, er, den fungerer som små fristeder for dyr og planter, der har det svært i produktionslandskabet, hvor der pløjes, harves, sprøjtes og gødes. Danmark er således verdens mest intensivt dyrkede land, hvilket ikke efterlader mange levesteder for vilde dyr og planter. § 3 naturen har været med til at sikre, at dyr og planter kunne vandre mellem de større naturområder. § 3 naturen har altså en afgørende betydning for et rigt plante og dyreliv. Og det er et kommunalt ansvar.
- Vi kan se, at mange af områderne stadig var natur i 2006 - men ikke i 2008, hvilket betyder, at naturen er forsvundet i den periode, hvor kommunerne overtog ansvaret for naturen. Den opgave har de i mange tilfældet ikke formået at løfte og derfor råber Danmarks Naturfredningsforening vagt i gevær, siger René la Cour Sell.
Kommunerne overtog ansvaret for den lokale natur i 2007 med kommunalreformen. Tidligere lå ansvaret hos amterne.
Kort fra 2008: Området inden for den røde streg er registreret som beskyttet natur på Miljøportalen. Som flyfotoet viser, er området dyrket.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.