SILKEBORG: En 43-årig tidligere pædagog har i landsretten fået nedsat sin straf for at krænke fem børn i en SFO på en folkeskole i Silkeborg. Vestre Landsret nedsatte tirsdag straffen fra ti til fire måneders fængsel.
Manden blev både i byretten og landsretten dømt for at krænke fem piger. Det skete blandt andet ved, at han rørte ved dem inden og uden for tøjet. Den 43-årige tidligere pædagog har gennem hele sagen nægtet sig skyldig, og han ankede byrettens dom til landsretten.
Foruden at nedsætte fængselsstraffen dropper landsretten det forbud, som byretten nedlagde mod, at børn under 18 år må opholde sig i samme hjem som ham uden politiets tilladelse. Forbuddet indebar også, at ingen mindreårige måtte besøge ham uden at være ledsaget af en voksen. Men forbuddet slipper han altså for.
Derimod står det stadig til troende, at han ikke må arbejde med børn og unge under 18 år i fem år.
Desuden blev han i byretten dømt til at betale mellem 5.000 og 10.000 kr. til hvert af ofrene, hvilket landsretten heller ikke ændrer på.
Ofrene er i dag omkring 13 år. Den nu 43-årig mand forlod sit arbejde i SFO'en i Silkeborg i 2017, da han flyttede til en anden del af landet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.