Køge Kommune fritog lederen af Hastrupskolens skolefritidsordning fra tjeneste med øjeblikkelig virkning, da politiet i sommerferien gik i gang med at efterforske en sag omkring strafbar besiddelse af børnepornografisk materiale – hentet fra internettet.
Der var og er fortsat ikke belæg for at tro, at lederen også skulle have forulempet børnene i skolefritidsordningen.
- Vi kunne konstatere, at vores IT-udstyr blev brugt uretmæssigt, og indledte derfor med det samme en personalesag mod den pågældende leder. Det er en dybt alvorlig sag med store menneskelige konsekvenser, så derfor har vi afventet resultatet af politiets efterforskning, før vi ville orientere forældre og ansatte nærmere om årsagen til lederens fravær i sommer, siger borgmester Marie Stærke.
Politiet gi til pressen'
Efter en artikel om sagen i Ekstrabladet tirsdag er alle forældre og ansatte på Hastrupskolen dog med det samme blevet informeret.
Ekstrabladet kunne samtidig fortælle, at politiet nu har afsluttet efterforskningen og overdraget den til juristerne, som vil vurdere, om der skal rejses tiltale i sagen. Køge kommune har dog endnu ikke hørt dette fra politiets egen mund.
- Jeg undrer mig over, at politiet har valgt at lade det gå gennem pressen frem for at orientere os direkte om resultatet af efterforskningen. Det havde gjort det muligt at informere forældre og ansatte om det skete på lidt mere human måde end gennem en avis, siger Marie Stærke.
Det forventes ikke, at SFO-lederen vender tilbage til sin stilling – uanset om politiet vælger at rejse tiltale i sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.