
Private ledere skal i gennemsnit gå 16 procent ned i løn, hvis de vælger at takke ja til nye udfordringer i staten eller kommunerne. Det viser tal fra juristernes og økonomernes forbund DJØF, som organiserer 4.200 kontorchefer, kommunaldirektører, departementschefer, politidirektører, økonomidirektører med videre i det offentlige.
- Vi drømmer ikke om at være lønførende. Men det er et problem, at cheflønningerne i den offentlige sektor sakker bagud. Det giver frisk blod og innovation til den offentlige sektor, når man også har mulighed for at hente chefer fra de private virksomheder. I dag sker det meget sjældent, at lederne rykker den vej, siger Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF.
I løbet af det seneste år er under én procent af de private chefer i DJØF skiftet til et job i staten.
- Hvis man vil udjævne den direkte lønforskel, så er det grundlønnen, der skal hæves. Politikerne laver en undvigemanøvre ved at fokusere på resultatløn, fordi de forventer, at det vil være en billigere løsning, siger Per Vejrup-Hansen, arbejdsmarkedsforsker på Handelshøjskolen i København (CBS).
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.