Andre kommuner kan lære af Middelfart, som er i gang med at renovere 100 af kommunens bygninger og regner med at spare mellem 3 og 4 mio. kr. om året på kommunens energiforbrug.
Det sker med udgangspunkt i den såkaldte ESCO-model (Energy Service Companies), som tilbyder rådgivning og løsninger til energibesparelser, der finansieres helt eller delvist med besparelse i projekterne. Det betyder, at for eksempel kommuner kan få hel- eller delfinansieret energirenoveringer af deres skoler og institutioner gennem energibesparelser.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) udtaler nu via en ministeriel pressemeddelelse:
- Der er et stort potentiale i energibesparelser i bygninger, hvor mere end 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug anvendes. Besparelserne kan bidrage til, at Danmark når sine klimamålsætninger. En del af besparelsen kan oplagt findes i offentlige bygninger, derfor er erfaringerne med ESCO-modellen fra Middelfart interessante.
EU’s strukturfonde samt Erhvervs- og Byggestyrelsen giver 10 mio. kr. til et nyt projekt, som skal inspirere andre danske kommuner til at anvende ESCO-modellen.
Middelfart Kommune har sammen med Kalundborg og Gribskov kommuner fået 10 mio. kroner i alt fra EU’s strukturfonde og Erhvervs- og Byggestyrelsen til en del af projektgennemførelsen. Det skal bl.a. munde ud i en vejledning i, hvordan ESCO-modellen bedst kan bruges, integreres og udbredes til andre kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.