
SKI udelukker effektivt små danske tele- og kommunikationsvirksomheder fra at byde ind på offentlige opgaver. Det skyldes ifølge markedschef Ole Rasmussen fra virksomheden I P Group, at SKI har et krav om, at virksomheder, der byder ind på offentlige opgaver inden for tele- og datakommunikation, skal have en egenkapital på mindst 100 millioner kroner.
- Når SKI kræver en egenkapital på 100 millioner kroner, for at man kan levere til det offentlige, så udelukkes de nyeste og mest innovative løsninger, baseret på open source, siger Ole Rasmussen.
Han mener, at de nyeste løsninger for IP telefoni baseret på open source kan give betydelige besparelser i forhold til de gængse standarder på området.
Men der er ifølge Ole Rasmussen stort set ingen virksomheder, der arbejder med den teknologi, som kan oparbejde en egenkapital, der lever op til SKI's krav.
- Det betyder, at SKI kunstigt presser prisen op og fastholder det offentlige i ikke tidssvarende teknologiske løsninger, siger Ole Rasmussen.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.