Når regeringens strategi ‘Forsyning for fremtiden’ er gennemført i 2025, lover energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) 2.800 kr. i hånden til alle danskere - heraf skal en del af besparelsen komme fra affaldsenergisektoren. Det kommer til at lukke affaldsanlæg i Danmark, mener Dansk Affaldsforening.
- Hvis man liberaliserer affaldsenergisektoren, kan vi på ingen måde garantere, at det bliver billigere for borgere og virksomheder at aflevere deres restaffald til energiudnyttelse. Det afhænger af en lang række faktorer, herunder hvordan markedet i EU udvikler sig over de næste mange år, omlægning af lån mv. Derfor finder vi det lige lovlig skråsikkert, at regeringen lover 2.800 kr. mere i danskernes pengepung, siger direktør Jacob Hartvig Simonsen fra Dansk Affaldsforening.
Han mener, at regeringens strategi ikke tager højde for en potential milliardregning til danskerne, når affaldskraftværkerne tvinges til at omlægge sine i dag billige offentlige lån til markant dyrere lån i det private lånemarked.
10 mia. kr. i gæld
Der er i dag mere end 10 mia. kr. i gæld i form af anlægsinvesteringer i affaldsenergisektoren. En gæld som ifølge Dansk Affaldsforening vil vokse markant, hvis de nuværende lavrentelån optaget i KommuneKredit ikke kan videreføres på den anden side af en reform.
- Regeringens anslåede gevinst på 500 mio. kr. om året ved en liberalisering af affaldsenergisektoren risikerer at blive ædt op og kan endda ende med en ekstraregning til danskerne. Vore foreløbige analyser viser, at en refinansiering af gælden i hele sektoren kan udløse en meget stor potentiel regning på 1-2 mia. kr. i engangsomkostninger, når lånene skal indfries før tid, og derefter en samlet årlig ekstraregning for højere renteomkostninger på mindst 300 mio., siger Jacob Hartvig Simonsen.
- En privat investor i form af en bank, kapitalfond eller pensionskasse vil helt naturligt kræve markant højere afkast på sin investering end de solidariske kommunegaranterede lån til lav rente, som selskaberne har i dag. Den forhøjede profitmargin er der desværre kun én til at dække udgiften for: forbrugeren, forklarer han.
Svendborg kæmper for overlevelse
Hvis markedet liberaliseres og sættes i udbud, ophører kommunens ret til at sende sit eget affald til sit eget, gældsatte forbrændingsanlæg. I stedet vil affaldet skulle afhændes til lavestbydende.
- Så vil vi ikke kunne få økonomien til at hænge sammen, siger direktør Kjeld Bussborg Johansen fra Svendborg Kraftvarme A/S til Ingeniøren.
Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann (V) og værkets bestyrelsesformand Ove Engstrøm (K) har derfor været på besøg hos Folketingets energipolitiske udvalg, ligesom de har skrevet til energiminister Lars Chr. Lilleholt og henvendt sig Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Deres mål er at sikre overlevelse på et frit marked, i hvert fald frem til gælden er betalt af, hvilket i Svendborgs tilfælde vil være om otte år.
Værket i Svendborg er et eksempel på, hvorfor regeringen ønsker at privatisere affaldsforbrændingerne. Der er nemlig alt for meget kapacitet til at brænde affald af i Danmark. Svendborgs affaldsforbrænding kan tage 50.000 tons, men kommunens egne borgere producerer kun 18.000 tons.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
