Lige vildt at stole blindt på - og ignorere - revision

Det årlige, seriøse tjek af regnskab og status. Den minutiøse gennemgang af bilag. Den særlig bestilte gennemgang af et problematisk sagsforløb. Garantien for, at alt går, som det skal, og fejltrin bliver rettet ind.

Idealbilledet af revisionen i den offentlige sektor holdes i live, når netop revisorer råber op i tide - bestilt eller rutinemæssigt - som når en kritisk evalueringsrapport fra BDO får kommunalbestyrelsen i Syddjurs til ikke at forlænge kontrakten med Forenede Care om at drive et plejecenter, der ikke formår at leve op til krav om kvalitet i driften. Og når revisorer påpeger, at det italienske firma Cipa som en af de største leverandører til metrobyggeriet i København har snydt i skat, kan borgerne have en berettiget forventning om, at de ansvarlige politikere tager affære.

Det kan medarbejderne i Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i Sorø Kommune snakke med om. Her kom det i marts i år frem, hvordan en ansat lavede regnskabsrod for 18 mio. kr. - og dermed blev årsag til en større sparerunde i forvaltningen, da fejlen kom for en dag. Vedkommende puttede ikke pengene i sin egen lomme, men jonglerede rundt med beløb mellem forskellige kommunale konti, så det så ud, som om forbruget på en særlig rengøringskonto så mindre ud, end det reelt var. Revisionen opdagede ikke noget.

Ernst & Young - øhhh
Noget tilsvarende kunne de ansatte i Aarhus Vand konstatere, da de i foråret måtte se i øjnene, at de uberettiget sad på en momsgodtgørelse på 14 mio. kr., som egentlig skulle have været i kommunekassen, men fejlagtigt røg ind på en af vandselskabets konti. 'Dum sag', erkendte økonomichefen om fejlen, som smuttede forbi begge parters revisorers skarpe øjne, og som forældelsesfrister gjorde svær at rette op på.

En sund folkelig skepsis overfor revisionsrapporter og revisorer i al almindelighed bidrog Ernst & Young til, da firmaet måtte tilbagekalde sin prestige-pris 'Entrepreneur of the Year' til storsvindleren Stein Baggers firma, IT Factory, men må regne med, at den slags vil blive husket i mange år frem.

Det har MEP Morten Messerschmidt (DF) måttet erkende her i efteråret, hvor han netop viftede med Ernst & Young-navnet i et forsøg på at imødegå uventet intern kritik mod, hvad der måtte foregå i alliancen MELD og fonden FELD, som de færreste havde hørt om. At netop det store firmanavn i revisorbranchen ikke længere ubetinget borger for noget specielt skarpsindigt, blev DF-stemmemagneten ironisk mindet om af følgere på de sociale medier.

'Tilstrækkeligt politisk ophæng'
Helt galt bliver det nu, når politikere med troværdighedsproblemer forsøger på den ene side at skyde ansvaret over på revisionen, men samtidig påviseligt sidder revisionens bemærkninger overhørig. Det synes at være det, der foregår omkring Vejle Havn, der døjer med overforbrug og ødselhed. Jyllands-Posten peger, mens disse linjer skrives, på revisionsprotokoller for fire år i træk, der konstaterede svaghed i de interne kontroller - for eksempel at den samme person var både bogholder og kasserer - og at havnen - med flere byrådspolitikere i bestyrelsen - burde sætte ledelsesmæssige kontroller i værk.

Så herfra skal opfordringen lyde: Stol ikke blindt på revisionen, for de laver altså også fejl. Men at ignorere de bemærkninger, man har betalt dem for at gøre, er da for vildt. Det giver anledning til at pege på en af anbefalingerne fra Bo Smith-udvalget, der måske mest beskæftigede sig med centraladministrationen, men også havde et klart budskab til den kommunale verden, nemlig at overveje, om den kommunale revision har 'et tilstrækkeligt politisk ophæng' i byrådet:

I såvel private som offentlige organisationer er revisionen af det årlige regnskab en kilde til information af den øverste ansvarlige ledelse om, hvordan opgaverne udføres. Spørgsmålet er, om der på dette punkt kunne ske en styrkelse i kommunerne, lød det - og udvalget hældede mest til at besvare det spørgsmål med et 'ja'.