Lige nu er det i Nibe og Løgstør Bredning, der er konstateret så alvorligt iltsvind, at fødekæden er påvirket og fjordbunden ved at dø. Der er konstateret store mængder døde børsteorme, og i vandkanten er der fundet store mængder dødt søsalat, fortæller Nordjyske.
- Det er helt usædvanligt på den her tid af året. Den grundlæggende årsag er, at der er alt for kraftig vækst af alger som følge af store mængder næringsstoffer i vandet, siger biolog Finn Andersen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Aalborg til avisen. Han fortæller, at den hårde vinter har betydet, at der i lang tid nærmest har været et låg af is og sne over vandet. Det har hindret tilførsel af ilt og lys, så algerne begyndte at dø.
- Samtidig er der ved bunden store mængder bakterier, der bruger ilt til nedbrydning af døde alger. På kort sigt er der ikke meget at stille op mod iltsvindet. Vi håber, at den nye vandplan for Limfjorden vil virke, så vi efter den næste isvinter ikke oplever tilsvarende problemer, siger Finn Andersen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.