LOLLAND: Kun Enhedslisten står udenfor årets budgetaftale, der ligesom de foregående år skælder ud på og over udligningsreformen, der "forstærker skævvridningen af kommunernes økonomi", som det hedder i aftaleteksten, der dog finder det "positivt at der er en stigende erkendelse af problemet".
Den stigende erkendelse giver sig ifølge budgetaftalen udtryk i et særtilskud i 2023 på 195 mio. kr., men selv med disse mange penge har det været nødvendigt at beslutte servicereduktioner for 31 mio. kr. i 2023 og 45 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene. Det koster desuden et kasseforbrug på 10 mio. kr., i 2023, mens det i overslagsårene vokser til svimlende 161 mio. kr i 2024, 302 mio. kr. i 2025 og 270 mio. kr. i 2026. En understregning af den grundlæggende ubalance i budgettet.
Vejen ud af problemerne går blandt andet gennem at "udnytte det meget store turismepotentiale på Lollands Sydkyst" og at bruge byggeriet af Femernforbindelsen som afsæt for blivende erhvervsudvikling. Men penge udefra er også nødvendige, og derfor vil man "fortsætte arbejdet med at skabe landspolitisk opmærksomhed om en retfærdig udligning", hedder det.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Din Stemme, SF, Dansk Folkeparti, Lokallisten Lolland og De Konservative samt løsgænger Per Kim Nielsen (eks-Nakskov Listen), i alt 24 af de 25 byrådsmedlemmer. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 13. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.