Folkeskolernes afgangsprøver:
Lolland dumper, og Vesthimmerland forbedrer sig i dansk og matematik

Som nævnt tidligere på dagen er der flere folkeskoleelever på landsplan, der ikke består dansk og matematik.

Kigger man på danmarkskortet, er der store forskelle på tværs af landets kommuner, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Også for de fagligt svageste elever er der en kløft mellem, hvordan kommunerne har klaret sig siden corona.

Kommunerne nord for København klarer sig bedst. I Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm var det kun 2-5 pct. af eleverne, der fik under 02 i dansk og matematik i 2023. 

I ni danske kommuner er andelen også faldet til det bedre fra perioden 2016-2019 til 2023. Det er i de i Herlev, Brøndby, Dragør, Helsingør, Langeland, Nyborg, Norddjurs, Vesthimmerland og Struer. 

Kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg ligger i den kedelige ende. Her er det omtrent 25 pct. af folkeskoleeleverne, der ikke bestod de to fag.

Andelen er ligeledes høj i de sydjyske kommuner Fredericia, Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev, hvor 15-19 pct. ikke har bestået dansk og matematik i 2023. 

Se tallene for landets kommuner i grafikken herunder:

Laveste bestå-procent

Lolland er den kommune, der har den højeste andel folkeskoleelever, der ikke bestod dansk og matematik. 34 pct. bestod ikke. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) siger, at han ser "med stor alvor" på undersøgelsen, og at det er alt for højt. Ifølge et svar til Ritzau findes en stor del af forklaringen i det faktum, at kommunen har et af landets højeste socioøkonomiske indeks.

I juni sidste år pålagde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kommunen at udarbejde en handleplan. "Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dårlig kvalitet", lød vurderingen.

I pålægget fra Stuk lød det, at udfordringerne blandt andet kommer til udtryk ved, at "seks ud af ni af kommunens folkeskoler er udtaget i kvalitetstilsyn". Tre af disse har en længerevarende tilsynshistorik.

Lolland Kommune har derfor udformet en femårig handleplan, som skal løfte alle folkeskolerne i kommunen. Planen er delvist godkendt, oplyser kommunen. Der mangler at blive lavet reviderede mål for enkelte skoler. Der er deadline 1. juli, og kommunen forventer, at planen bliver godkendt i løbet af sommeren.

Store forskelle for de fagligt svageste

På landsplan har 19 pct. af folkeskoleeleverne med relativt svage faglige forudsætninger ikke bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en stigning på 4,8 procentpoint i forhold til årene 2016 til 2019. 

Elever med relativt svage faglige forudsætninger identificeres ud fra den tredjedel (på landsplan), der klarede sig dårligst ved seneste nationale test. For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 2023, er den seneste test før coronanedlukningerne læsetesten fra 4. klasse.

Også her er der store kommunale forskelle. I Rudersdal Kommune fik 9,5 pct. af de fagligt svage elever ikke 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune var det 44,1 pct. af de fagligt svage elever.

I 76 kommuner er andelen steget. De største stigninger er i kommunerne Lolland og Ringsted med stigninger på ca. 20 procentpoint. Faxe, Aabenraa, Kolding, Gribskov, Svendborg, Middelfart, Sønderborg, Ikast-Brande, Bornholm, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk og Herning har alle oplevet stigninger på mere end 10 procentpoint.

Det skal dog ses i lyset af, at der er store forskelle mellem kommunerne, hvor stor en andel af eleverne, der har relativt svage faglige forudsætninger. I Rudersdal Kommune er ca. 20 pct. af eleverne i den fagligt svageste tredjedel målt på nationale tests i 4. klasse, mens det i Lolland Kommune er ca. 60 pct. af eleverne, der havde relativt svage nationale tests.

I visse kommuner er andelen faldet til det bedre. Højdespringeren er Vesthimmerland, hvor 7,6 pct. flere af de fagligt svage elever bestod dansk og matematik. I Tønder, Nyborg, Norddjurs og Brøndby har 2,7-4,1 pct. flere fagligt svage elever besået de to fag.

Se tallene for landets kommuner i grafikken herunder: