Når et barn skal tvangsadopteres, er det adoptionsloven, der gælder. Men Serviceloven spænder ben for adoptionsloven, fordi den slår fast, at et barn ikke kun må omplaceres med det formål at blive adopteret. Og det skaber forvirring ude i kommunerne, der også skal bøvle med, hvilken lovgivning, der vejer tungest, når et barn skal have samvær.
Sagen er den, at når man læser forarbejderne til adoptionsloven, og når man læser vejledningen om, hvordan børn skal frigives til adoption, så står der højt og tydeligt, at barnet skal flyttes til en kommende adoptivfamilie hurtigst muligt, når Statsforvaltningen har truffet afgørelse om, at en adoption uden samtykke kan gennemføres.
Men senere har Ankestyrelsen i en principafgørelse slået fast, at man ikke bare kan flytte et anbragt barn, hvis den eneste begrundelse for at flytte barnet er, at der er en forventning om, at der sker en adoption.
Og det er populært sagt noget værre bøvl, at de to love spænder ben for hinanden, så barnet ikke kan flyttes så tidligt som muligt. Det fortæller flere embedsmænd fra både VISO, Statsforvaltningen og Ankestyrelsen i en ny rapport om adoptioner uden samtykke, som Ankestyrelsen står bag.
Embedsmændene tilføjer desuden, at kommunerne ikke altid er opmærksomme på, at det er serviceloven, der gælder, indtil adoptionen er gået endeligt igennem.
Hos kommunerne er udfordringen især, at de to love giver usikkerhed for, hvad reglerne er, når det kommer til, om barnet og de biologiske forældre skal have samvær. I tråd med problematikkerne omkring muligheden for at ændre anbringelsesstedet, bunder tvivlen ifølge embedsmændene i, at det er uklart for kommunerne, hvornår serviceloven gælder, og hvornår adoptionsloven gælder i sager om adoption uden samtykke. Men igen gælder det, at ind til adoptionen er gennemført, er det serviceloven, der er gældende.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 16-17 fastslået, at kommunen ikke kan ændre anbringelsesstedet, hvis flytningen alene er begrundet med en forventet adoption uden samtykke. Det skyldes, at det er betingelserne for ændring af anbringelsessted, som fremgår af serviceloven, der er gældende, indtil adoptionen er endelig gennemført. Ændring af anbringelsessted kan først ske, når mulighederne for at anke afgørelsen er udtømte.
Læs hele principafgørelsen her.
Artiklen er den sidste i en mini-serie baseret på dknyts gennemgang af Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke. Undersøgelsen har fokus på kommunernes kendskab til og brug af reglerne, efter de blev lempet i oktober 2015.
Læs også:
Tvangsadoptioner kan tage op til to år
Kommuner famler når det gælder bortadoptioner
Lov om tvangsadoptioner giver uhensigtmæssigt parallelløb
Kommunerne glemmer plejefamilierne
Hele rapporten finder du her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
