Nu oplyser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at han har modtaget en ansøgning fra Gribskov kommune om dispensation fra de gældende regler om myndighedsudøvelse. Ansøgningen behandles nu i ministeriet.
Oplysningen kommer i et svar fra MF Line Barfod (EL), som bl.a. har spurgt ministeren, om han er enig i, at myndighedsopgaverne i et Jobcenter kun omfatter en lille del af sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet.
Det har Claus Thykjær nemlig redegjort for, og det er centralt, fordi Arbejdsmarkedsstyrelsens i november skrev til Gribskov Kommune, at myndighedsudøvelse efter bl.a. sygedagpengeloven ikke efter de nugældende regler kan uddelegeres til anden aktør. Sådanne opgaver vil således fortsat skulle
varetages i kommunalt regi.
Claus Hjort ser umiddelbart ikke nogen konflikt mellem de to udtalelser. Han svarer bl.a.:
'Hvorvidt en større eller mindre del af sagsbehandlingen efter sygedagpengeloven er myndighedsopgaver, kan der ikke siges noget enerelt om. Det afhænger bl.a. af, om man ser snævert på opgaver efter sygedagpengeloven eller også medtager andre aktiviteter i sygedagpengesagsbehandlingen som fx følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som efter de nugældende regler kan uddelegeres til anden aktør.'
I et svar på et parallelt spørgsmål fra Line Barfod svarer Claus Hjort:
'Overdragelse af myndighedsopgaver til en privat aktør kræver hjemmel i lovgivningen. Efter de gældende regler er det alene de myndighedsopgaver, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan overlades til private aktører, og jobcentret kan derfor ikke overlade det til private aktører at udføre myndighedsopgaver efter eksempelvis sygedagpengeloven. Jeg er naturligvis enig i, at hvis kommunen i jobcentret overlader myndighedsopgaver til en privat aktør uden hjemmel, vil dette være ulovligt.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.