AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Målrettet indsats hjælper børn og unge med handicap ind i fritidslivet

Treårigt projekt viser så gode resultater med at få børn og unge med autisme og ADHD i gang med en fritidsaktivitet, at Allerød fortsætter indsatsen.

Hvordan baner man vejen for, at flere børn og unge med handicap bliver en del af det organiserede fritidsliv?

Det har Social- og Boligstyrelsen sammen med Allerød, Brønderslev og Varde kommuner over en treårig periode haft fokus på under overskriften "Fritidsklar".

I Allerød har projektet vist så gode resultater, at byrådet i forbindelse med budget 2026-2033 har besluttet at afsætte 675.000 kr. til at fortsætte indsatsen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Det betyder, at børn og unge med autisme- eller ADHD-lignende funktionsnedsættelse kan få gratis støtte til at finde og komme godt i gang med en fritidsaktivitet.

I projektet, som i Allerød har fået navnet "Alletiders Fritid" har børn og unge fået tilknyttet en fritidsvejleder, som kan hjælpe med at finde det rette fritidsfællesskab, deltage i opstarten og løbende følge op på, hvordan det går.

I Allerød har 101 børn og unge fået hjælp via indsatsen i projektperioden, og siden årsskiftet er yderligere ti børn og unge blevet hjulpet i et fritidstilbud.

sfe

Om Fritidsklar

Fritidsklar er en indsats udviklet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med kommunerne Allerød, Brønderslev og Varde og evalueret af analyse-centeret Vive. Formålet er at styrke børn og unge med handicaps adgang til organiserede fritidsfællesskaber.

Indsatsen kombinerer et styrket tværfagligt samarbejde i kommunen og med lokale foreninger med individuelle fritidsvejledningsforløb, hvor barnet og familien får håndholdt støtte til at finde og starte i en aktivitet med afsæt i barnets egne interesser.

I alt har 197 børn og unge modtaget vejledning, og 173 – svarende til 88 procent – er startet i en fritidsaktivitet.

Kilde: Allerød Kommune

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/maalrettet-indsats-hjaelper-boern-og-unge-med-handicap-ind-i-fritidslivet

GDPR