AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Nordic Waste-regning: Østjyske kandidater peger på mere hjælp fra staten

KORT NYT
16. MAR 2026 11.16

RANDERS: 45 ud af 92 folketingskandidater i Østjyllands Storkreds har i TV2-regionernes kandidattest meldt sig "helt enige" eller "overvejende enig" i, at staten skal betale regningen for oprydningen efter Nordic Waste-skandalen. Heriblandt digitaliseringsminister Caroline Stage (M): "Hvis Randers Kommune og dens borgere står til at skulle betale lige knapt 300 millioner for det her svineri, så er det klart at tale om, at staten skal gå ind og hjælpe," siger hun til TV2 Østjylland.

Også Anders Kühnau (S), er "overvejende enig" og mener, at det er urimeligt, at borgerne i Randers Kommune skal stå med så meget af regningen. Han mener, at der skal findes en model med et fælles ansvar mellem kommune og stat. Indtil videre har regeringen givet kommunen et lån på 290,6 mio. kr. til oprydningen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) havde oprindeligt svaret, at han var "overvejende enig", men nu er hans svar ændret til "overvejende uenig". Han mener, at svaret i testen kunne misforstås, og derfor rettede han det, da han mener, at staten allerede har ydet en stor hjælp til kommunen gennem tilskud på samlet set 196,4 mio. kr. Flere peger på, at de retslige efterspil mellem stat, kommune og konkursboet efter Nordic Waste først skal afgøres.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordic-waste-regning-oestjyske-kandidater-peger-paa-mere-hjaelp-fra-staten

GDPR