
AARHUS: Der har netop været frist til at byde ind på at deltage i projektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion til Aarhus. Det har der været stort interesse om, og 42 danske og internationale teams har lagt billet ind på at blive prækvalificeret til opgaven, oplyser Kongelundens Sekretariat, der står for projektet, i en pressemeddelelse.
Den store interesse vækker glæde hos Alvaro Arriagada, der er projektdirektør i Kongelundens Sekretariat.
- Et hurtigt kig ned over de 42 bydende teams viser, at det er et meget stærkt felt. Det er et fantastisk udgangspunkt for i sidste ende at finde det helt rigtige team med det rette match mellem evnen til at skabe arkitektur i verdensklasse kombineret med en professionel og bæredygtig byggeproces, siger han.
Næste skridt i processen bliver at gennemgå alle tilbud for, om de opfylder de formelle, juridiske betingelser i udbuddet. Herefter vil tilbuddene ligeledes blive gennemgået af Aarhus Kommunes rådgivere ud fra en række allerede fastlagte parametre omkring faglige kompetencer og overbevisende referencer. Ud fra disse vurderinger vil fem til seks teams efterfølgende blive prækvalificeret til at deltage i projektkonkurrencen.
De udvalgte teams, der skal deltage i projektkonkurrencen om nyt fodboldstadion bliver offentliggjort 13. januar.
Læs mere om Kongelunden her.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.