'Hvorfor har ministeren meddelt Middelfart Kommune dispensation til at bryde anlægsloftet med 10 mio. kr. til at renovere offentlige bygninger og få energibesparelser, når ministeren ikke har meddelt Sønderborg Kommune dispensation på en tilsvarende ansøgning?
Svaret lyder bl.a.:
'I tilfældet med Middelfart Kommune er anlægsprojektets første fase igangsat allerede i 2007. (...) kommunen har i god tro planlagt at projektet kunne fortsættes, da projektet under hensyntagen til finansieringen ikke udgør nogen nettoomkostning for kommunen.'
Ministeriet gør dog også opmærksom på en budgetterings-fejl:
'Ifølge budget- og regnskabsreglerne kræves det, at der budgetteres med bruttoudgifter, som også er det grundlag anlægsrammen vurderes på. Denne fejl i budgetlægningen på 10 mio. kr., der er opstået som følge af nettobudgetteringen, set i sammenhæng med det tidsmæssige forløb, er baggrund for ministeriets meddelelse af dispensation til det konkrete projekt.'
Ministeriet gør i svaret til Middelfart Kommune klart, at det forhold, at der er tale om energibesparende foranstaltninger ikke i sig selv hjemler dispensation.
'I tilfældet med Sønderborg Kommune søger kommunen om dispensation fra anlægsrammen med 86 mio.kr. vedr. et energibesparende projekt. Af kommunens oplysninger fremgår det, at der er tale om et kommende projekt, som i givet fald skal realiseres i 2008 og 2009. Det vurderes samlet set, at der ikke gør sig de samme forhold gældende for dette projekt som i tilfældet med Middelfart Kommune.'
Ministeriet slår fast, at projekter med energibesparende formål ikke har nogen særstilling i loven og derfor vil blive behandlet på lige fod med øvrige typer anlægsprojekter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.