
I pressemeddelelserne angriber han tre borgmestre i Storkøbenhavn for at sige, at det er regeringens skyld, at de er nødt til at skære ned.
Her følger indholdet af de tre pressemeddelelser, der har næsten enslydende overskrifter. Nemlig (Kommuner)
skylder sine borgere sandheden:
Glostrup skylder sine borgere sandheden:
"Borgmesteren i Glostrup, Søren Enemark (S), bebuder i dag i Jyllands-Posten, at det er regeringens skyld, at han overvejer at forhøje prisen på dagpleje og vuggestuepladser i sin kommune. Han glemmer bare at fortælle, at han har ansvaret for en kommune, som er dyr på administration og blandt landets 5 procent dyreste kommuner i forhold til pasningsudgifter, siger Venstres kommunalordfører Leif Mikkelsen.
- Hvis Glostrup formåede at få sine administrationsomkostninger ned på landsgennemsnittet, så kunne Søren Enemark spare 16 millioner kroner. Det er knap halvdelen af det beløb, han efter sigende mangler. Hvis Søren Enemark også formåede at lære af de kommuner, som gør det bedre end hans egen, så kunne han med garanti tilbyde samme service til kommunens børn for færre udgifter. Det er aldrig for sent at lære, siger Leif Mikkelsen".
Hvidovre skylder sine borgere sandheden
"Borgmesteren i Hvidovre, Britta Christensen (S), bebuder i dag i Jyllands-Posten, at det er regeringens skyld, at to institutioner for 0-6-årige lukker. Hun glemmer bare at fortælle, at hun har ansvaret for en kommune, som er dyr på administration, blandt landets 5 procent dyreste i forhold til børnepasning og blandt landets 10 procent dyreste i forhold til ældrepleje, siger Venstres kommunalordfører Leif Mikkelsen.
- Hvis Hvidovre formåede at få sine administrationsomkostninger ned på landsgennemsnittet, så kunne Britta Christensen spare 20 millioner kroner. Hvis Britta Christensen også formåede at lære af de kommuner, som gør det bedre end hendes egen, så kunne hun med garanti tilbyde samme service til både børn og ældre for færre udgifter. Det er aldrig for sent at lære, siger Leif Mikkelsen."
Rødovre skylder sine borgere sandheden
"Borgmesteren i Rødovre, Erik Nielsen (S), bebuder i dag i Jyllands-Posten, at det er regeringens skyld, at han lukker to ud af tre skovbørnehaver i sin kommune. Han glemmer bare at fortælle, at han har ansvaret for en kommune, som er dyr på administration og blandt landets 10 procent dyreste i forhold til både børnepasning og ældrepleje, siger Venstres kommunalordfører Leif Mikkelsen.
- Hvis Rødovre formåede at få sine administrationsomkostninger ned på landsgennemsnittet, så kunne Erik Nielsen spare 12 millioner kroner. Det er halvdelen af det beløb, han efter sigende mangler. Hvis Erik Nielsen også formåede at lære af de kommuner, som gør det bedre end hans egen, så kunne han med garanti tilbyde samme service til både børn og ældre for færre udgifter. Det er aldrig for sent at lære, siger Leif Mikkelsen."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.